Øverst ses billeder fra et af de første kratere, man opdagede

Der er langt flere af de mystiske kæmpehuller i Sibirien end forskere tidligere har troet.

De fodboldbane-store huller blev første gang opdaget sidste år, men indtil fornyelig troede forskerne, at der kun var tale om to kratere. Nu har forskerne imidlertid fundet hele syv af de gigantiske huller i jorden. Fem af de syv findes på Yamal-halvøen, fortæller Washington Post.

Læs også:

Det mystiske fænomen skyldes ifølge NASA-forsker Tom Wagner primært, at tunneler og grotter i permafrosten bryder sammen, fortæller NBC News. Andre forskere mener, at hullerne opstår primært, når store forekomster af metangas under jorden pludselig eksploderer, så jorden ovenover styrter sammen.

Forskere, der forsøger at løse 'krater-mysteriet', frygter, at der vil opstå langt flere mega-huller, og hullerne kan få fatale konsekvenser, fortæller Vasily Bogoyavlensky, der arbejder for det russiske Institut for Olie og Gas Forskning.

Her ses et medlem af et forskningshold ved nyopdagede krater på Yamal-halvøen 9. november 2014.
Her ses et medlem af et forskningshold ved nyopdagede krater på Yamal-halvøen 9. november 2014. Foto: STRINGER
Vis mere

- Det er vigtig ikke at skræmme folk, men det er et utroligt alvorligt problem, som vi er nødt til at undersøge hurtigst muligt for at undgå mulige katastrofer, siger Vasily Bogojavlenskij til Siberian News.

- Vi ved, at der kan komme en række farlige gasser op fra de her kratere, men vi ved ikke nøjagtig hvor, og det er svært risikabelt, fordi ingen kan garantere, at der ikke vil ske nye udslip, siger han.

Forskerne frygter udslip af metangas, som er utrolig brandfarligt. Ingen er endnu blevet kvæstede af eksplosionerne, men kraternes størrelse vidner om de enorme kræfter, der ligger bag. Forskere er selv nervøse for at undersøge de enorme kratere, fordi ingen ved, hvornår det næste store mega-hul opstår.

I landsbyen Antipayuta tæt på et af kraterne fortæller indbyggere, at de har set et pludseligt skarpt lys i horisonten.

Det er formodentlig gas, der er blevet antændt. Det viser, at en gaseksplosion kan være kraftig og ødelæggende, udtaler Vasily Bogojavlenskij