Da den 24-årige tv-journalist Alison Parker i sidste uge blev skudt og dræbt for øjnene af amerikanske tv-seere af en tidligere kollega på tv-stationen WDBJ7, var det tilsyneladende på grund af et par harmløse bemærkninger med flere år på bagen, der stadig plagede gerningsmanden.

Tv-reporteren og kamaramanden Adam Ward blev skudt af  Vester Lee Flanagan, der indtil februar 2013 havde været kollega med dem. Inden sin fyring fra tv-stationen havde den sorte og homoseksuelle Flanagan indgivet en klage over nogle bemærkninger fra Alison Parker, som han fandt racistiske.

Læs også:

Eksempelvis følte han sig angiveligt krænket, når hun spurgte, om han som tv-medarbejder skulle »i marken«. Modsat alle andre, der opfattede det som et helt harmløst og dagligdags udtryk, tog han det som en racistisk hentydning til tidligere tiders sorte slavearbejdere i amerikanske bomuldsmarker.

Hans interne klage på tv-stationen over hendes bemærkninger fik ingen følger for hende. Og hendes kolleger siger nu til avisen New York Post, at hun var så langt fra racisme, som man kan forestille sig.

Læs også:

Efter de spektakulære dobbeltdrab under tv-interviewet i Virginia lagde gerningsmanden sin egen videooptagelse af skuddramaet på Facebook, og  i et tweet få timer efter skyderiet henviste han direkte til, at de gamle bemækrninger fra 2012 stadig plagede hans (over)følsomme sind:

»Alison kom med racistiske bemærkninger,« skrev han og undrede sig over, at tv-stationen stadig ville have hende ansat.

Efter en intens politijagt endte Vester Lee Flanagan med at skyde sig selv i en udlejningsbil, så han senere døde på et hospital.

I et længere selvmordsmanifest, som han havde sendte til tv-stationen ABC News, har han forklaret, at han følte sig dårligt behandlet under sin ansættelse på WDBJ7. Han var desuden drevet af de attentater, der er sket på sorte mennesker i USA - med kirke-massakren i South Carolina i juni som det, der fik bægeret til at flyde over.