Luigi Maraldis forældre var dog ikke de eneste, der fik sig en forskrækkelse, da passagerlisten blev offentliggjort. En anden passager på flyet havde også benyttet sig af et pas, der ikke var hans.
En østrigsk mand kunne også se sit eget navn på listen. Men ifølge en talsmand fra Østrigs udenrigsministerium var manden ikke om bord på flyet.
I alt var 227 passagerer og 12 besætningsmedlemmer om bord på 'MH370', da det lettede og senere forsvandt fra radaren fredag aften dansk tid.
Der er ingen tegn på, at piloten har sendt nødsignaler ud. Ifølge den administrerende direktør for Malaysia Airlines, Ahmad Jauhari Yahya, tyder det på, at hvad end der er sket, er det sket meget pludseligt.
Flyet blev senest spottet på radaren klokken 01.30 omkring 135 kilometer nord for den malaysiske by Kuala Terengganu over farvandet mellem Malaysia og Vietnam. 'MH370' skulle være landet i Beijing.

