Grækenland er på spanden, og der skal penge i kassen. Derfor har EU tvunget grækerne til at oprette en fond, hvor græske værdier kan parkeres - og sælges. Til gengæld får Grækenland adgang til nye lån.

Da EU-topmødet med 19 europæiske finansministre sluttede søndag aften, var resultatet en syv sider lang erklæring med krav til græske reformer, der skal få landets økonomi på fode. Senest i dag skal grækerne efterkomme fire specifikke krav. Når de er på plads, følger en række krav om friere konkurrence og et større brandudsalg af det græske arvesølv.

Alt sammen krav, der skal opfyldes, for at EU og de andre græske kreditorer fortsat vil holde hånden under den græske økonomi.

Udsalget af græske værdier skal over en længere periode skrabe 373 mia. kr. sammen i en privatiseringsfond, som skal bruges til at tilbagebetale landets astronomiske gæld. En mindre del af pengene kommer til at gå til investeringer i den græske økonomi.

Men hvordan skaffer et land på randen af bankerot 373 mia.? EU-kravene er indtil videre meget ukonkrete.

’Værdifulde græske aktiver vil blive overført til en uafhængig fond, som omsætter aktiverne til penge,’ står der i erklæringen.

Hvad kan sælges?

BT har spurgt to bankøkonomer, hvad grækerne egentlig har at sælge.

»Man tænker selvfølgelig på virksomheder inden for infrastruktur - lufthavne, havne, jernbaner. Og så kan det være forsyningsvirksomheder som f. eks elselskaber,« forklarer aktieanalytiker Bjørn Schwarz fra Sydbank.

Det har grækerne faktisk allerede forsøgt. Ifølge en aftale fra 2011 blev en række græske værdier ført over i et statsligt selskab, Den Græske Udviklingsfond, som skulle forsøge at sælge dem. Det gjaldt alt fra lufthavne til hoteller og store statslige selskaber.

Det var ingen stor succes, men nu skal de så prøve igen. Og købere burde der være, siger Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian.

»Der vil nok være mange, der er interesserede i de græske aktiver. Det er for eksempel attraktivt for pensionskasser, fordi det er langsigtede investeringer, der genererer et jævnt afkast over en lang periode,« forklarer han.

De mange salgsobjekter i udviklingsfonden giver et praj om, hvilke aktiver grækerne kan ende med at forsøge at privatisere.

Sammen med de to eksperters bud, har BT lavet denne oversigt over, hvad grækerne kan komme til at sælge.

Havne

Foto: ANDREAS SOLARO
Vis mere
De græske havne kan også blive et mål for privatisering. Industrihavnen i havnebyen Piraeus (billedet) tæt på Athen kan komme på salgslisten. Tidligere har den græske stat forsøgt at sælge retten til at drive 12 regionale havne - blandt andet havnene i Piraeus og Thessaloniki, Grækenlands næststørste by. Ingen har endnu bidt på slagstilbuddet.

Lufthavne

Foto: JOHN KOLESIDIS
Vis mere
Mange andre europæiske lande - Danmark for eksempel - har erfaringer med at lade private hænder styre lufthavne, så hvorfor kan græske lufthavne ikke også blive privatiseret? Den græske stat ejer en andel af Athens internationale lufthavn, Eleftherios Venizelos (billedet), så det er ikke umuligt, at den ender i privatiseringsfonden. Den græske stat har allerede forsøgt at sælge rettighederne til at drive 14 provinslufthavne. For den nette sum af 1,2 mia euro skulle det tyske transportselskab Fraport AG købe retten, men handlen er aldrig blevet lukket.

Det nationale selskab

Foto: YORGOS KARAHALIS
Vis mere
Som et helt specifikt krav fra Grækenlands kreditorer skal Grækenland senest i dag sørge for, at det nationale selskab Admie, der driver elnetværket, bliver privatiseret. Om selskabets 11.303 kilometer el-ledninger også ender i privatiseringsfonden er uklart, men sælges det skal det. Også Admies moderselskab, det statslige elselskab er lige nu til salg. Det er derfor oplagt, at også det ender i privatiseringsfonden. PPC, som elselskabet hedder, ejer kraftværker drevet af alt fra olie over gas til vand.

Jernbanenettet

Den nationale græske jernbaneoperatør er på salgsblokken. Trainose, som selskabet hedder, transporterer både passagerer og fragt. Det har været til salg siden 2013, uden at nogen købere har meldt sig. Er tog ikke nok, tilbyder den græske stat også, at man kan byde på et statsligt selskab, der sørger for vedligeholdelse og service til togene. Begge dele kan med stor sandsynlighed ende i salgsbunken.

Vand og kloak

Athens vandforsyning har været linet op til salg, uden at salgsprocessen rigtigt er kommet i gang. Selskabet ejer retten til at levere vand til hele Athen-regionen. Staten ejer 61 pct. af selskabet og har hyret en række selskaber, der skal stå for en planlagt privatisering. Vandforsyningsselskabet i Thessaloniki, som også er hovedsageligt statsejet, er også på vej til at blive privatiseret.

Slot

I den mere kuriøse ende finder man en regulært slot. Castello Bibelli, som slottet hedder, er 457 kvadratmeter stort, bygget i neo-gotisk stil og ligger på ferieøen Korfu. Området beskrives af det statslige selskab som en af de bedste turistdestinationer i Grækenland med ’grønne bakker, smukke strande og ferie-resorts af højeste kvalitet’. Om det er værdifuldt nok til at havne i privatiseringsfonden er måske tvivlsomt.

Olieselskab

Hellenic Petroleum er den græske stats olieselskab, der er førende på markedet for at levere olie til grækerne. Selskabet ejer tre olieraffinaderier i Grækenland og et enkelt i Makedonien. Selskabet har været planlagt til at blive solgt, men den græske stat har ikke indledt processen endnu. Det kan meget vel ændre sig, når privatiseringsfonden skal fyldes op.

IKKE til salg: Akropolis

Foto: ANDREAS SOLARO
Vis mere
Selv om Grækenland har brug for at skrabe endog rigtig mange penge sammen, så er der ikke noget, der tyder på, at landet må afhænde sine kulturskatte for at fylde den slunkne pengekasse. Grækenland kunne ellers sælge for eksempel den antikke bydel Akropolis, hvor det berømte tempel Parthenon ligger. Det er dog ret sikkert, at grækerne aldrig vil gå med til at sælge deres kulturarv.