9/11-heltene blev dødsyge

Nu får de erstatning

11. september

(Foto: AFP/Reuters) Se stort billede

Over 10.000 mennesker, som hjalp til med at rydde op på Ground Zero efter 2001's terrorangreb i New York, kan se frem til 3,6 milliarder kroner i erstatning.

Tusindvis af brandfolk, politimænd, bygningsarbejdere og frivillige, som arbejde med at rydde op efter terrorangrebet i New York i 2001, får mindst 575 millioner dollar (3,6 milliarder kroner) i erstatning.

Mere end 10.000 hjalp til med at rydde op på Ground Zero, hvor de to World Trade Center-bygninger 11. september 2001 styrtede sammen og 2750 mennesker døde. Mange af arbejderne har siden fået lungesygdomme eller kræft på grund af det giftige støv fra de sammenstyrtede tvillingtårne.

Erstatningen er indgået som et forlig mellem sagsøgerne og et forsikringsselskab, som repræsenterer New York.

- Vi har nået en løsning, der er rimelig for parterne under de vanskelige og komplicerede omstændigheder, siger Christine LaSala fra en offentlig institution, som står for at udbetale erstatningen.

- Aftalen gør det muligt for arbejderne at få kompensation for de skader, de har fået som følge af arbejdet ved World Trade Center, og tager også højde for den fremtidige behandling, tilføjer LaSala.

95 procent af sagsøgerne skal underskrive den foreløbige aftale på 575 millioner dollar. Beløbet kan stige til 657 millioner dollar, hvis sagsøgerne samtidig forpligter sig til ikke at anlægge nye sager.

New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, mener, at det er en fair aftale, der ligger på bordet:

- Dette er en rimelig og fornuftig løsning, som tager højde for de mange komplekse omstændigheder, siger han.

Sagsøgerne har nu 90 dage til at se på aftalen og beslutte, om de vil acceptere den.

/ritzau/AFP

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: