I dag er verdensbefolkningen nået op på syv milliarder mennesker - blot 13 år efter, vi var seks milliarder.

Mandag runder jordens befolkning et nyt skarpt hjørne, når verdensborger nummer 7.000.000.000 officielt ser dagens lys.



Datoen er symbolsk, for FN kan kun med sikkerhed sige, at indbygger nummer syv milliard kommer til verden inden for et interval på 12 måneder. Men en ting er sikker:

Jordens indbyggertal stiger i et voldsomt tempo. Det er nemlig kun 13 år siden, vi rundede seks milliarder mennesker.

Og FN forudser, at vi allerede i 2025 når den næste milliard, og dermed bliver otte milliarder mennesker på Jorden.

Det er en udvikling, som giver alvorlige panderynker, fordi det øger belastningen på klodens ressourcer - herunder mad og vand - og øger truslen mod klimaet.

- Det er helt afgørende, at man meget hurtigt får kontrol over befolkningstilvæksten, siger Eigil Kaas, klimaekspert ved Niels Bohr Institutet.

Det er ikke mindst på grund af den stejle kurve i fremskrivningen af befolkningstilvæksten, som præger mange afrikanske lande.

For eksempel Etiopien, der i dag har omkring 83 millioner indbyggere, og vil nå cirka 145 millioner i 2050.

Men etiopiere har kun et minimalt CO2-udslip sammenlignet med danskernes.

I 2050 forurener Etiopien samlet set kun med en fjerdedel af den mængde CO2, som Danmarks - på det tidspunkt - seks millioner indbyggere belaster klimaet med - hvis man måler ud fra FN's Udviklingsprograms (UNDP) tal for CO2-belastning per indbygger i 2011.

- Set med mine øjne er det en rigtig god idé at diskutere befolkning, når man skal se på en langsigtet global klimapolitik, siger miljø- og klimachef i Verdensnaturfonden, John Nordbo.

- Målet er jo, at afrikanere skal blive rigere, leve i et velfærdssamfund, og at de dermed slipper flere drivhusgasser ud, siger han.

Det har taget verdensbefolkningen omkring halvtreds år at vokse fra tre til syv milliarder.

Det kan man tilskrive mange faktorer - en af dem er ifølge Hans Oluf Hansen, professor emeritus i demografi ved Københavns Universitet, fremskridtet inden for lægevidenskaben.

- Kort fortalt er der sket det siden 1850, at man har sat den naturlige selektion ud af kraft med en stadig større effektivitet, fordi der er kommet en enorm udvikling i den medicinske teknologi, siger han.

/ritzau/