Vi kender alle sammen én. Far-typen, der sommer efter sommer trodser diverse modeluner og alligevel fastholder den utjekkede og ikke mindst varme fodbeklædning ved at stikke et par sokkebeklædte fødder ned i et par sandaler. Ofte en sandal med velcro-luk. 

Men nu er der godt nyt til den kiksede far-type med forkærlighed for den utjekkede mundering. Noget tyder nemlig på, at fodbeklædningen, som mange elsker at hade, er på vej til at blive en ny trend indenfor herremode.

Det skriver flere udenlandske medier, heriblandt britiske Independent.

Selvom mange formentlig forbinder sokker i sandalerne med noget af det mest utjekkede, en mand kan iføre sig, er der nemlig meget, der tyder på, at sokker i sandalerne er på vej til at blive én af de helt store trends inden for herremode i foråret 2017.

I hvert fald hvis man skal tro nogle af de store modehuse, der under modeugen i Milano sidste måned gav deres bud på forårets kommende trends.

Her indtog modeller fra både Prada og Versace catwalken iført sokker i sandalerne – både almindelige sandaler, men også badetøfler.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses en model fra Versace, der fremviser én af forårets kommende trends: Sokker i sandalerne.
Her ses en model fra Versace, der fremviser én af forårets kommende trends: Sokker i sandalerne. Foto: FLAVIO LO SCALZO
Vis mere

Den yngre generation

Det karakteristiske look har efterfølgende fået flere modeeksperter og udenlandske medier, heriblandt Washington Post, til at udråbe fænomenet til at være en af forårets helt store trends.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses en model fra Prada, der fremviser én af forårets kommende trends: Sokker i sandalerne.
Her ses en model fra Prada, der fremviser én af forårets kommende trends: Sokker i sandalerne. Foto: GIUSEPPE CACACE
Vis mere

Til TV 2 siger Euromans moderedaktør Frederik Lentz Andersen, at den kiksede kombination hitter, fordi alting går i ring i modebranchen – uanset hvor tåbelig en tendens er.

Derfor vil moderedaktøren ikke udelukke, at trenden kan bevæge sig ud til danskerne i løbet af 2017. Han vurderer dog, at det primært bliver den yngre generation, der kommer til at eksperimentere med trenden:

»Man skal aldrig dømme noget ude. Det er noget, mange modehuse har kastet sig over. Men jeg tror, at det bliver de få, der hopper med på bølgen. Uanset hvad er det altid enormt forfriskende, når der sker noget nyt. Så jeg byder det varmt velkommen. Jeg er bare ikke helt sikker på, at jeg selv hopper med på den,« siger Frederik Lentz Andersen til TV 2.

Hvor udbredt trenden bliver, må tiden imidlertid vise.

Her ses en model fra Prada, der fremviser én af forårets kommende trends: Sokker i sandalerne.
Her ses en model fra Prada, der fremviser én af forårets kommende trends: Sokker i sandalerne. Foto: FLAVIO LO SCALZO
Vis mere