En gruppe malaysiske eftersøgningsarbejdere har fundet flere vragdele fra fly, som kan stamme fra det forsvundne MH370. Delene skal nu undersøges, oplyser malaysisk transportminister.

Flere vragrester fra fly er blevet fundet ved øen Reunion i Det Indiske Ocean.

Det er den samme ø, hvor en vingedel, en såkaldt flaperon, blev fundet, og som har vist sig at stamme forsvundne Malaysia Airlines-fly, MH370.

Det blev bekræftet af de malaysiske myndigheder onsdag.

De nyeste fund er et vindue fra et fly, hynder fra flysæder og aluminium, der stammer fra et fly, oplyser Malaysias transportminister Liow Tiong Lai, skriver NBC News.

Læs også:

Det vides endnu ikke, om de nye fund stammer fra MH370.

Siden sidste uge, hvor vragresten af MH370 blev fundet, har malaysiske eftersøgningshold ledt efter nye vragrester på øen i Det Indiske Ocean.

Læs også:

»Det er lykkes at finde flere vragrester på øen. Jeg kan ikke identificere alle vragresterne, men de er alle sammen blevet sendt til de rette myndigheder for at blive undersøgt,« siger transportminister Liow Tiong Lai ifølge NBH News.

Eftersøgningsarbejdet efter nye vragrester fra MH370 har været særdeles vanskelige på Reunion, fordi det flyder med skrald og vragdele fra både skibe og biler på øens strande.