USA: Den amerikanske efterretningstjeneste NSA indsamler ifølge The New York Times hver dag millioner af fotografier, hvoraf cirka 55.000 kan bruges til elektronisk ansigtsgenkendelse.
Oplysningerne stammer fra dokumenter lækket af whistlebloweren Edward Snowden til avisen.
Af de lækkede dokumenter fremgår, at NSA ved hjælp af ny software kan udnytte det store antal fotografier, der dagligt udveksles i mails, SMSer, på sociale medier, under videokonferencer og andre steder.
En talsperson for NSA forsvarer indsamlingen af fotografierne med, at efterretningstjenesten ikke ville gøre sit arbejde ordentligt, hvis den ikke kontinuerligt forsøgte at finde udenlandske efterretningsmål, der har til hensigt at skade USA eller landets interesser.
BNB
Del: