I timerne efter angrebet mod regeringsbygningen i det centrale Oslo, blev flere muslimer i byen lagt for had. Man konkluderede automatisk, at islamister havde plantet bomben og stod bag skyderiet.
Ifølge den norske avis VG reagerede et antal nordmænd med vrede og trusler mod muslimske borgere, da nyheden og detaljerne om den sprængte regeringsbygning og skyderiet på Utøya tikkede ind 22. juni.VG har talt med den 31-årige Kadra Yusuf, der fortæller, hvordan frygt og fordomme tog overhånd, før gerningsmandens identitet blev afsløret.
- I timerne før vi vidste, hvem som stod bag, blev en række Oslo-borgere med udenlandsk udseende udsat for hetz, chikaneret og mistænkeliggjort af sine medborgere. Frygten tog overhånd, og vi begyndte at se skævt til hinanden, naboer blev bange for hinanden, og mange unge norske drenge med indvandrerbaggrund blev set på som terrorister, siger Kadra Yusuf til vg.no.
Kadra Yusuf er født i Somalia, men har boet i Norge størstedelen af sit liv. Flere af hendes venner med indvandrerbaggrund var blandt dem, der blev udsat for trusler den tragiske eftermiddag 22. juni.
- Udtryk som 'terroristdjævler', 'bin Ladens sønner' og 'muslimbombemænd' er nogen af dem, som blev brugt. Min ven Martin fra Indien, som har boet i Oslo i over 22 år, blev jaget ned ad gaden af folk, som bad ham om at 'tage tilbage til helvede, hvor han kommer fra', siger hun.
Men angrebet blev ikke udført af muslimske ekstremister.
Seniorforsker ved Norsk Udenrigspolitisk Institut, Hilde Eliassen Restad, siger til VG, at Norge har haft lettere ved at stå sammen, fordi bagmanden hedder 'Anders Breivik'.
- Der er stor forskel på at blive angrebet udefra kontra det at indse, at problemet er indenfor landets grænser. Når en nordmand angriber, er det enklere at stå sammen om det, der er sket, siger forskeren.
Men Kadra Yusuf er stadig rystet over nordmændenes fordømmende reaktioner de første timer. At mistænkeliggøre sine medborgere på baggrund af hudfarve og religion er ikke en opførsel, som er Oslo værdig, mener hun.
