Et norsk forskningsprojekt konkluderer at snus har en positiv indvirkning på den norske folkesundhed. 
Et norsk forskningsprojekt konkluderer at snus har en positiv indvirkning på den norske folkesundhed.  Foto: OLIVIER MORIN
Efter flere års forskning konkluderer en stor norsk undersøgelse, at snus har en positiv indvirkning på den norske folkesundhed

En ny, norsk undersøgelse lavet af Statens institutt for rusmiddelsforskning (SIRUS) viser, at eksistensen af snus på det norske marked har en positiv indvirking på den norske folkesundhed. Det siger forskningsleder Karl Erik Lund til det internationale tidsskrift Drugs and Alcohol Today. 

- Undersøgelsen opsummerer for første gang vores mangeårige snusforskning, og den giver en klar konklusion om nettoeffekten for folkesundheden. Vi har altså et solidt observationsmæssigt grundlag for at hævde, at snustilgængeligheden har en mere positiv indvirkning end en negativ indvirkning på befolkningens folkesundhed, siger Karl Erik Lund til den norske avis VG.

Forskningsprojektet startede i 2006, men det er først nu at resultaterne er begyndt at komme frem.

Langt bedre end at ryge


Forskningsleder Karl Erik Lund peger på, at snusen har den indvirkning, at den får rygere til at kvitte smøgerne for i stedet at tage snus.

- Det som vi kan se på mønstret i Norge er, at at snusen trækker rygerne væk fra smøgerne. Snus bliver mere brugt som en flugt fra en livsfarlig vane end den rekrutterer nye brugere, siger Karl Erik Lund.

I samme åndedræt siger han dog, at han aldrig vil anbefale snus til unge, da forskningsprojektet også viser, at snusen også lokker unge, som sandsynligvis aldrig ville have rørt nogen form for tobak.

Sverige er det eneste land i EU, hvor der er mulighed for at købe løssnus og snus i poser. I Danmark må man gerne købe og sælge løssnus, på trods af at EU-kommissionen i 2011 udtalte, at Danmark overtrådte EUs tobaksdirektiv.

 
SMS

Hitter på Facebook