'En bevidst provokation', 'Yderst uklogt og provokerende'. Det er nogle af de reaktioner, som Islamisk Råd Norge har fået, efter de har valgt at ansætte 32-årige Leyla Hasic til at udføre kommunikationsarbejde for organisationen.

En af de opgaver, Leyla Hasic kommer til at have hos Islamisk Råd Norge, som er en paraplyorganisation for islamiske trossamfund og organisationer i Norge, vil bestå af at skulle bygge bro mellem organisationen, dens medlemmer og resten af det norske samfund.

Men det mener flere nu er helt forfejlet.

Den norske kulturminister, Linda Hofstad Helleland, er en af dem, som nu ude med skarp kritik af beslutningen. Den falder i en kommentar til nyhedsbureauet NTB.

»Tror IRN (Islamisk Råd Norge, red.), at dette bidrager til at være en bedre brobygger og dialogpartner med andre religions- og trossamfund? Jeg mener, at det er yderst uklogt og provokerende. Islamisk Råd skal bidrage til at skabe større forståelse og reducere afstande,« siger hun til det NTB.

Ansættelsen af Leyla Hasic vækker yderligere debat i det norske, da Islamisk Råd Norge, som repræsenterer 42 organisationer med over 82.000 medlemmer, har fået penge af staten til ansættelsen. Det kommenterer kulturministeren også på.

»Islamisk Råd Norge fik midler til denne stilling, fordi jeg mente, de burde blive bedre til at varetage deres rolle som brobygger. Jeg er bange for, dette er med til at skabe større afstand,« siger Linda Hofstad Helleland.

Islamisk Råd Norge har ifølge TV2 Norge fået 484.000 norske kroner til at besætte den stilling, som Leyla Hasic har fået. Det svarer til 390.000 danske kroner.

Men det er ikke kun kulturministeren, som er ude med kritik i forbindelse med ansættelsen. Også flere andre politikere i det norske Storting utilfredse. I artiklen hos TV2 Norge udtaler flere politikere kritik af ansættelsen.

Mudassar Kapur fra partiet Høyre stiller sig 'undrende' over for, hvordan en sådan ansættelse skal bygge bro.

Fra partiet Venstre kalder Abid Raja ansættelsen for »fuldstændig undergravende for den tillid, som bør bygges mellem nordmænd og muslimer«.

Fra Fremskrittspartiet angriber Mazyar Keshvari ligeledes ansættelsen:

»At de (Islamisk Råd Norge, red.) ikke kan se, at en som dækker sig til, så ingen kan se ansigtet på vedkommende, umuligt kan gå ind i 'kommunikationsindsats og bygge bro til samfundet', viser, hvilken slags organisation de er,« lyder det fra Keshvari.

Kritikken af ansættelsen kommer dog ikke kun fra politisk side. Også fra den store norske avis VG er tonen hård, når det kommer til Leyla Hasic.

I en leder fra avisen indleder man med at kalde sagen for en 'bevidst provokation', og man sammenligner ansættelsen med en sketch fra Monty Python.

Der skrives yderligere i lederen:

'I dette tilfælde er det ikke niqaben og det, den repræsenterer i sig selv, som er det værste, men det helt bevidste signal, Islamisk Råd Norge vælger at sende ved ansættelsen. Ved at skjule den eneste kvinde i staben bag et slør, viser organisationen foragt for alt det arbejde, som er gjort de seneste år for at skabe forståelse, dialog og respekt mellem norske muslimer og det norske samfund,' lyder det i lederen.

Generalsekretæren for Islamisk Råd Norge, Mehtab Afsar, er ude og afvise kritikken af ansættelsen.

»Hvad et menneske har i hovedet er vigtigere, end det de har på hovedet,« siger han.

Igennem noget tid har niqab og tildækning af ansigtet været en del af debatten i Norge. Den norske regering har siden sidste år arbejdet på at forbyde tildækning af ansigtet på skoler og universiteter. Man regner med, at et forbud kan være på plads i løbet af året.

Layla Hasic.
Layla Hasic. Foto: Privatfoto
Vis mere