En norsk mand er mandag aften blevet bortført på Filippinerne.

En norsk mand blev mandag aften, lokal tid, bortført fra et feriested, som han selv bestyrede, i byen Davao City nær øen Samal i Filippinerne. Sammen med to canadier og en lokal filippinsk kvinde blev nordmanden ført væk af bevæbnede mænd. Det bekræfter den filippinske hær.

Det skriver VG.

Det lokale politi har identificeret de bortførte. Nordmanden skulle være Kjartan Sekkingstad, og de canadiske mænd skulle være John Ridsel og Robert Hall. Den filippinske kvinde skulle være partner til en af de canadiske mænd. Det skriver nyhedsbureauet AP.

»Der var en stor gruppe tungt bevæbnede gidseltagere, som havde et klart mål,« politichef Samuel Gadingan på øen Mindanao til den norske tv-station NRK.

Den norske ambassadør bekræfter hændelsen til VG.

»Alt tyder på, at der har været et angreb. Vi forsøger at finde ud af, om en nordmand eller flere nordmænd skulle være blevet bortført. Foreløbig kan vi hverken be- eller afkræfte det. Hvis der er tilfældet, er det meget alvorligt« fortæller den norske ambassadør Erik Førner.

Davao-regionen i Filippinerne skulle have været relativt fredeligt de seneste 10 år. En fredsaftale med den største islamistiske oprørsgruppe sidste år endte en 45 årig land konflikt, der har kostet 12.000 mennesker livet og drevet 2 millioner på flugt.