Forholdet mellem USA og Nordkorea er anspændt, men tirsdag gjorde Nordkorea sit for, at luften mellem de to lande blev endnu køligere.

For i en leder hos det statskontrollerede nordkoreanske nyhedsbureau KCNA bliver Donald Trump og hans politik sammenlignet med Hitler og nazismen.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt The Telegraph.

Ifølge KCNA er Donald Trumps tilnærmelser mod den koreanske halvø  'baseret på Hitlers diktatoriske politiker, der adskiller folk fra deres jævnaldrende, retfærdiggør undertrykkelse og skaber en atmosfære af frygt i amerikanske politik, medier og informationssystemer.'

Nyhedsbureauet tilføjer, at Trumps-sloganet 'USA Først' er 'den amerikanske version af nazismen, der greb det sidste århundrede med sin grusomhed og eksklusivitet,' og blandt andet kritiserer den amerikanske regering for at skabe en 'ond cirkel af ødelæggelse, slagtning og ustabilitet i mellemøsten.'

Afslutningsvis opfordrer KCNA alle lande til at kæmpe imod USA.

Sammenligniningen kommer bare få dage før, at den sydkoreanske præsident Moon Jae-in skal besøge den amerikanske hovedstade Washington. I løbet af besøget vil man ifølge The Telegraph blandt andet diskutere Nordkoreas atomvåben.