____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hele Nordkorea mindes tirsdag landets tidligere leder Kim Jong-Il. Men mens sønnen, den nuværende leder i det kommunistiske land, Kim Jong-Un deltager i mindehøjtidelighederne for faderen to år efter hans død, så pønser Kim Jong-Un efter sigende samtidig på at komme sin bror til livs. 

- Han har været besat af at få ham dræbt og har forsøgt flere gange, siger professor Kang fra det sydkoreanske Kyungminuniversitet ifølge det sydkoreanske medie YTN.

No9rdkorea


Oplysningerne kommer kort efter, at diktatoren besluttede at henrette sin egen onkel, skriver Dagbladet. Onklen, Jang Song-Thaek, blev sammen med hustruen Kim Kyung-hui, som samtidig er Kim Jong-Uns faster, anset for at være et af Nordkoreas mest magtfulde par. Men med onklen ryddet af vejen, har diktatoren Kim Jong-Un nu gjort det af med alle syv medlemmer af den syver-bande, som vogtede ham gennem opvæksten. 

Men dermed er henrettelserne i det kommunistiske land altså næppe slut, hævder professor Kang. I et interview med sydkoreanske YTN fortæller professoren, at Kim Jong-Un nu stræber sin egen storebror, Kim Jong-Nam, efter livet.



Kim Jong-Un er efter sigende bange for at den ældre bror, som oprindeligt stod først i tronfølgen, skal vælte ham af magten. Kim Jong-Nam blev kørt ud på et sidespor af brødrenes far, efter at han hemmeligt forsøgte at komme ind i Japan på et falskt pas og tiltrak sig opmærksomhed under et besøg i Disneyland i 2001. 

Desuden har han udtalt sig positivt om reformer i Nordkorea.

- Kim Jong-Un har ikke været i stand til at dræbe broderen, fordi Kim Jong-Nam er under beskyttelse fra både Kina og onklen Jang Song-Thaek, siger professor Kang.

Nu er onkelen imidlertid henrettet, og derfor er fremtiden i Nordkorea usikker for Kim Jong-Nam.