Nordkorea affyrer langtrækkende missil

NORDKOREA: Nordkorea har onsdag affyret et langtrækkende missil i hvad landet kalder et forsøg på at sende en satellit ud i rummet, skriver Reuters. Det sker tæt på den første årsdag for tidligere leder Kim Jong-ils død.

Sydkoreanske medier rapporterede først om affyringen af missilet, der siden er blevet bekræftet af Sydkoreas forsvarsministerium.

Nordkorea siger, at landet har ret til at sende en satellit ud i rummet ved hjælp af et langtrækkende missil, men kritikere mener, at det er et dække for at teste langtrækkende missilsystemer for atomvåben.

BNB/Reuters

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her