Nordkorea virker til at være den frække dreng i klassen, der trodser lærerne trods advarsler om, at det vil få konsekvenser. Seniorforsker vurderer, at den nordkoreanske raketaffyring er en måde at få opmærksomhed på og opnå forhandling.
NORDKOREA: FNs Sikkerhedsråd fordømmer den nordkoreanske affyring af en raket natten til onsdag dansk tid. Medlemmerne overvejer nu, hvilket modsvar der skal sendes af sted mod hovedstaden Pyongyang efter overtrædelsen af FNs forbud mod missiludvikling, og samme reaktion kommer fra adskillige andre: fra NATO, som kalder det en »provokation«, fra russerne, fra naboerne i områder, fra danskerne. Og fra amerikanerne, som lover Nordkorea, at situationen får »konsekvenser«.
Men det er sket før. At Nordkorea har gjort omverdenen vred ved at spille med de militære muskler. Og ifølge Geir Helgesen, seniorforsker på Nordisk Institut for Asien Studier ved Københavns Universitet, bliver efterspillet også gentaget: Omverdenen fordømmer og sanktionerer det nordkoreanske optrin, stormen blæser over, og så vil omverdenen forhandle.
Derfor vurderer han, at raketaffyringen blandt andet er et nordkoreansk forsøg på at gøre opmærksom på, at landet fortsat er en vigtig spiller med et tungt militær. En spiller, som er i stand til at agere tikkende bombe mod omverdenen, og som man gør klogt i at forblive gode venner med og forhandle med.
- Jeg mener, at Nordkorea også denne gang forventer, at den mekanisme træder i kraft. De kommer ind på verdensscenen - godt nok med en uheldig entré - men der går ikke lang tid, før de har gang i nogle forhandlinger, siger Geir Helgesen og understreger, at der er et bagvedliggende desperat håb:
- Nordkorea er klar over, at de har brug for omverdenen. De har en meget dårlig økonomi, og de har ikke ressourcer til selv at løbe økonomien i gang. De har behov for både økonomisk og teknisk bistand udefra, siger han.
Nordkoreas unge leder, Kim Jong-un, som har siddet på sin post i knap et år, har været mere positivt indstillet over for Vesten end sine forgængere og familiemedlemmer. Men samtidig har han et overdimensioneret militær, som puster ham i nakken, og som langt fra ser Vesten som venner.
- De advarer ham om, at Vesten er fjenderne, og en gang imellem må han give dem noget, for eksempel som nu ved at teste raketten. Det er et krav fra militæret, at de får lov at vise, hvad vi kan, så deres forsvar bliver taget alvorligt i omverdenen, siger Geir Helgesen.
Han peger på, at Nordkoreas militære optrin vil koste flere straffe. Det kan betyde, at der bliver lukket lidt ned for bistanden, eller at man skruer op for den internationale embargo. Men det har ingen betydning.
- Eliten i Nordkorea får alt fra Kina, så det er ikke noget problem for dem. Og resten af befolkningen er næsten uden købekraft. Så om der bliver lukket for salget af iPhones er ligegyldigt, for de havde alligevel ikke råd til at købe dem nu, siger seniorforskeren.
Derfor mener han også, at vejen ud af problemerne næppe eksisterer, hvis konsekvenserne fra omverdenen hedder sanktioner.
- Det handler ikke om at belønne en grim aktivitet, men på trods af den aktivitet vurdere, at hvis man ikke går i dialog eller får etableret en relation til Nordkorea, så har vi en isoleret magt, som potentielt kan være farlig, fordi den er presset og muligvis har atomvåben. Og gør vi ikke noget, er der nogen, der kommer til at bløde - og det er den nordkoreanske befolkning. Der kan vi gøre en forskel, siger Geir Helgesen.
