DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK: En højtstående nødhjælpsarbejder i FN er blevet fyret efter at have lækket en intern rapport om seksuel misbrug af børn begået af fredsbevarende tropper fra Frankrig i Den Centralafrikanske Republik.

Det skriver The Guardian.

Kilder tæt på sagen fortæller, at nødhjælpsarbejderen, Anders Kompass, gav dokumenterne til den franske anklagemyndighed, fordi FN ikke magtede at stoppe misbrugene.

Ifølge det engelske medie dokumenterer rapporten seksuel udnyttelse af børn helt ned til niårsalderen begået af franske tropper under en fredsbevarende mission.

Overgrebene skulle være begået tilbage i 2014, da den fredsbevarende mission i landet, Minuscu, blev sat i værk.

BNB