KØB PLUS!

Nigerianske soldater ødelægger bombefabrik

NIGERIA: Den nigerianske hær oplyser, at soldater torsdag har dræbt fem »mistænkte terrorister« og ødelagt en bombefabrik i den nordlige by Kaduna, hvor den islamistiske sekt Boko Haram opererer, skriver Reuters.

- På vej til fabrikken åbnede formodede terrorister ild og angreb tropperne med eksplosive anordninger, oplyser talsmanden for hæren i Kaduna, Sani Kukasheka Usman, i en erklæring ifølge Reuters.

- Ildudvekslingen resulterede i drabet på fem terrorister, mens to blev såret, fortsætter Usman.

Ifølge Human Rights Watch har mindst 2.800 mennesker mistet livet i kampe, siden Boko Haram startede et oprør mod regeringen i 2009. Sekten ønsker at indføre islamisk sharialovgivning i det nordlige Nigeria.

BNB/Reuters