Flypassageren Nicole Byer hævder, at hun fik sig en slem oplevelse, da hun åbnede plastikket til tæppet i flyet. Sammen med tæppet kunne den amerikanske Nicole Byer åbne op til en lort.

Det skriver The Sun.

Nicole Bryer, der arbejder som skuespiller og komiker, har et stort publikum på Twitter, hvor hun delte sin oplevelse om den indpakkede pølle.

’Kære @Delta. Der er sket det klammeste på jeres fly. Da jeg åbnede mit tæppe, fandt jeg bogstaveligt talt et stykke lort. Hvordan kan det ske?,’ skrev Nicole Byer på Twitter sammen med et billede.

Flyselskabet ’Delta’ er i gang med at undersøge hændelsen.

Nicole selv mener, at hun har fået et brugt tæppe, som ikke er blevet vasket, inden det er blevet pakket ind i plastik igen.

’Hvad får en kunde til at skide i tæppet… men endnu værre, hvad får en medarbejder til at folde tæppet og lægge det i en pose?’ spurgte komikeren i et senere tweet.

Nogle undrer sig over, hvorfor billedet af lorten ikke er i bedre kvalitet.

Til det skriver Nicole Bryer, at hun gerne vil have taget et billede af lorten tættere på, men det simpelthen var for ulækkert at tilnærme sig den.

Komikeren hævder yderligere, at en stewardesse på flyet bekræftede, at der var tale om en rigtig lort i tæppet.

Dog er der flere Twitter-brugere, der sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt skuespilleren ikke blot laver sjov.

Flyselskabet Delta har ikke desto mindre udsendt en meddelelse om, at de tager klagen meget alvorligt. De skriver blandt andet:

’Vi er i direkte kontakt med hende, og vi undersøger situationen. Vi arbejder stadig på at finde mere information.’

Flyselskabet har ydermere undskyldt over for Nicole Bryer, og hun har fået refunderet sin billet, samt modtaget værdikuponer.