New York-guvernør ramt af sexskandale

New Yorks guvernør, Eloit Spitzer, erkender, at han er involveret i en sexskandale. Telefonaflytninger afslører møde med prostitueret på hotel i Washington.

New Yorks guvernør, Eliot Spitzer, er blevet afsløret i at have haft et møde med en højt betalt prostitueret på et hotel i Washington, oplyser New York Times på sin hjemmeside.

Afsløringen er sket i forbindelse med en telefonaflytning foretaget af forbundspolitiet, skriver avisen.

Guvernør Spitzer holdt mandag et kort pressemøde i Manhattan med sin hustru ved sin side.

- Jeg har handlet på en måde, der krænker mine forpligtelser over for min familie og krænker min og enhver forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert, sagde han.

Den 48-årige guvernør talte i omkring et minut, men kom ikke ind på, hvilke politiske konsekvenser han vil tage af sagen.

Spitzer, der tilhører Demokraterne, har været New Yorks guvernør siden januar sidste år. Han har siden 1987 været gift med juristen Silda Wall Spitzer. Parret har tre døtre.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: