NEPAL: Dødstallet efter lørdagens jordskælv fortsætter med at stige drastisk i Nepal. Myndighederne hæver nu antallet af omkomne til 449 personer, og tallet ventes at fortsætte med at stige.

Jordskælvet fandt sted lørdag morgen dansk tid og blev målt til 7,9 på Richterskalaen. Skælvene har forårsaget massive skader i hovedstaden Katmandu, mens der også rapporteres om dødsfald i nabolandene Indien og Bangladesh.

Jordskælvet har samtidig startet laviner i de nærliggende bjergkæder, hvor Mount Everest befinder sig. Her savnes op mod 50 personer, og også her frygtes mange personer omkommet.

BNB