Ifølge en matematikprofessor skulle en miniistid være nært forestående. Men nu trækker hun i land

»Forskere forudser miniistid på Jorden om bare 15 år«.

»Solforskere: Ny mini-istid rammer Jorden om få år«.

»En ny lille istid spøger«.

Sådan lød overskrifterne på sensationelle artikler på henholdsvis dr.dk, tv2.dk og i Jyllands-Posten først på ugen.

Samtidig kogte det løs på de sociale medier, nationalt og internationalt, med kommentarer om, at den globale opvarmning er aflyst, og at man i øvrigt ikke kan stole en døjt på de traditionelle og evigt alarmistiske klimaforskere.

Baggrunden var et møde i det britiske astronomiske selskab, hvor den ukrainskfødte matematikprofessor Valentina Zharkova mundtligt præsenterede en ny og angiveligt forbedret computermodellering af Solens forventede aktivitetsniveau i de kommende årtier.

Ifølge hendes modeller vil Solens aktivitet falde så kraftigt omkring 2030-2040, at vi risikerer de samme isnende tilstande, som ikke mindst Nordeuropa oplevede under den såkaldte »lille istid« for få hundrede år siden. Hun refererede specifikt til det såkaldte Maunder Minimum, en periode omtrent mellem 1645 og 1715, hvor Solen var usædvanligt inaktiv, hvilket kunne iagttages i form af ingen eller ganske få solpletter.

Det var dengang den svenske hær drog over de dybfrosne danske bælter og tvang kong Frederik 3. til at afstå Skåne, Halland og Blekinge til svenskerne. Samme vinter, 1657-1658, blev Europa indhyllet i sne helt ned til Rom, og de norditalienske floder frøs komplet til.

Ifølge Valentina Zharkova risikerer vi tilmed, at solaktiviteten vil falde med hele 60 procent, hvilket af nogle medier er blevet tolket som om, at Solen går ned på mindre end halvt blus.

Det er fuldstændig utænkeligt, at det vil ske. Måske tænker Zharkova på faldet i mængden af solpletter, hvilket er et udtryk for solaktiviteten. Men under Maunder Minimum faldt mængden af energi fra Solen på en given kvadratmeter af Jordens overflade maksimalt med 0,25 pct.

Midt på ugen begyndte førende internationale medier som Washington Post og The Guardian at gå Valentina Zharkova på klingen angående hendes forudsigelser af en ny mini-istid. Her erkendte hun, at hendes formodning var bygget på »mavefornemmelse«, og hun tilføjede, at hun nok bliver nødt til at se nærmere på, hvor stor betydning den menneskeskabte drivhuseffekt rent faktisk har i forhold til lav solaktivitet.

Her kunne hun eventuelt starte med at se nærmere på nyere analyser, der kraftigt antyder, at det ikke udelukkende var en passiv sol, der var årsag til de i virkeligheden ret moderate temperaturfald, som især Europa oplevede for få hundrede år siden. Også øget vulkanisme synes at have spillet en væsentlig rolle for afkølingen i datiden.

Eller hun kunne lytte til en forsker som Georg Feulner, chef for det fremtrædende tyske Potsdam-klimainstituts center for historiske klimaforandringer.

Hans forskning viser med al tydelighed, at selv om Solen skulle gå ind i en tilstand som under Maunder Minimum, vil det kun få minimal effekt på klimaet. Hvilket skyldes, at den menneskeskabte globale opvarmning er en langt kraftigere og dertil voksende klimaforandrende faktor end selv nok så store variationer i solaktiviteten.

Det forventede fald i den globale middeltemperatur vil blive på omkring 0,1 grad, mener han, men det skal ses i forhold til en forventet temperaturstigning på 1,3 grader fra den førindustrielle tid og frem til 2030. I øjeblikket ligger temperaturstigningen på lige omkring 0,85 grader.

Dertil kommer, at Solen ikke vil blive ved med at køre på lavt blus. Efter 20-30 år vil den med al sandsynlighed være tilbage på fuld kraft, hvorefter den globale opvarmning vil buldre endnu mere lystigt deruda’ end før.

Den menneskeskabte drivhuseffekt er ikke en kortvirkende faktor. Opvarmningen stopper ikke, selv om vi i morgen (helt utænkeligt) skulle blive i stand til at stoppe for alle udledninger af CO2 og andre drivhusgasser. Som mennesker har vi accelereret et tungt klimagodstog op i så høj en hastighed, at det vil tage århundreder for os at bringe det til standsning.