Fire minestrygere og et støtteskib skal vise NATOs flag i Østersøen. Danmark har tilbudt at stille med støtteskib.
NATO: Krisen i Ukraine og det spændte forhold til Rusland har fået NATOs ledelse til at beordre fire minestrygere samt et støtteskib ud i Østersøen for at vise et konkret resultat af alliancens tilsagn om at støtte og styrke forsvaret i de baltiske lande.
Danmark har tilbudt at sende en fregat eller et decideret støtteskib til Østersøen og udenrigsminister Martin Lidegaard (R) har allerede sikret sig politisk rygdækning, hvis NATO-ledelsen tager imod tilbuddet.
Ifølge Reuters vil de fire minestrygere fra Norge, Holland, Belgien og Estland, som udgør en af NATOs hurtige udrykningsstyrker, blive sendt i tjeneste i Østersøen i »den nærmeste fremtid«, som det formuleres. Skibene ligger i øjeblikket i Kiel.
NATOs militære øverstbefalende, den amerikanske general Philip Breedlove, siger i en erklæring, at i en periode som den nuværende med spændinger er det hensigtsmæssigt at sende skibene ud i Østersøen som led i en beslutning om at styrke NATOs tilstedeværelse til lands, vands og i luften i de østlige medlemslande og ikke mindst de, der støder op til Ukraine.
Efter planen skal de fem krigsskibe sejle mellem havnene i de baltiske lande og deltage i en allerede planlagt øvelse i næste måned.
Som led i den aktuelle styrkelse af forsvaret i øst vil NATO tredoble antallet af fly og patruljeflyvninger over de tre baltiske lande samt midlertidigt udstationere militærstyrker og gennemføre øvelser i en række medlemslande i øst.
Polen har været fremme med et ønske om, at NATO etablerer en ny permanent base i Østeuropa, men det er alliancens ledelse indtil videre veget tilbage fra.
Rusland har allerede tilkendegivet, at udstationering af betydelige NATO-styrker i Østeuropa strider mod en aftale fra 1997 indgået mellem alliancen og Rusland.
