Natascha Kampusch under interviewet på den tyske tv-kanal ARD i tv-showet 'Guenther Jauch' den 17. februar. Det var også dagen, hun fyldte 25 år.
Natascha Kampusch under interviewet på den tyske tv-kanal ARD i tv-showet 'Guenther Jauch' den 17. februar. Det var også dagen, hun fyldte 25 år. Foto: PAUL ZINKEN
Hun var kun ti år, da hun i 1998 på vej til skole blev tvunget ind i en hvid varevogn, kørt væk og skjult for omverden i en kælder

Låst inde i sit lille fangehul dag og nat havde hun ikke kontakt med andre end sin fangevogter Wolfgang Priklopil. Først otte år senere lykkedes det hende at flygte fra hans jerngreb, hvorefter han tog sit eget liv ved at træde ud foran et tog. 

Historien om den østrigske pige Natascha Kampuschs mirakuløse flugt og kamp for overlevelse i den seks kvadratmeter lille kælder gik verden rundt. Hun var endelig fri fra kælderen og fra manden, men fri fra mareridtet var hun ikke. 

Siden flugten har hun fastholdt, at hun ikke ville tale om, hvad der skete i kælderen mellem hende selv og 'ham', som hun aldrig mere kalder ved navn. I bogen '3096 Dage', som hun udgav i 2010, løfter hun lidt af sløret for, hvordan tiden med Wolfgang Priklopil var. Dengang skrev hun, at han ikke udsatte hende for sexovergreb. Han krammede kun, holdt om hende.

Men nu viser der sig et lidt andet billede. I forbindelse med den kommende film om hendes fangenskab og i forbindelse med hendes 25-års fødselsdag den 17. februar, blev hun i går interviewet af tysk tv. Og ifølge bild.de offentliggjorde Natascha Kampusch, at den sexscene, der finder sted i filmen, også fandt sted i virkeligheden.

I bogen skriver Natascha Kampusch, at 'kidnapperen' nogle nætter tog hende med sig ind i sin seng og bandt hende til sig.

- Det handlede ikke om sex om natten. Manden, der slog mig, låste mig inde i kælderen og lod mig sulte, ønskede at kæle, skrev hun dengang. 

Men da hun under tv-interviewet bliver spurgt ind til, om sexscenerne var aftalt med hende, forklarer hun ifølge bild.de, at politiets forhør med hende efter flugten er blevet offentliggjort, uden at hendes advokat kunne gøre noget ved det.

- Er denne scene så et signal til offentligheden om, at nu har I set, hvad der skete, men lad mig så være i fred, spørger intervieweren hende.

- Ja, præcis, svarer hun.

Tidligere er det i et interview med det tyske magasin Der Spiegel kommet frem, at Natascha Kampusch på et tidspunkt overvejede at flygte til udlandet og skifte identitet eller begå selvmord på grund af anklagerne om, at hun måske selv var medskyldig i kidnapningen, fordi hun ikke flygtede fra kælderen tidligere.

- Det havde måske været bedre, hvis 'han' havde overlevet. Så ville det have været klart for alle, at jeg var offeret, sagde hun dengang. 

Filmen om Natascha Kampsuchs fangenskab har ligeledes fået titlen '3096 Dage'. Den får premiere den 28. februar, og den har blandt andet danske Thure Lindhardt på rollelisten. Han spiller kidnapperen Priklopil.

Se Thure Lindhardt i  '3095 Tage' HER

SMS

Tophistorier

Tilbage til velkendt liga: Her er Laudrups nye trænerjob

Tilbage til velkendt liga: Her er Laudrups nye trænerjob

Barnebarn slog alarm: Sådan døde Arne Melchior
Mindehøjtidelighed i synagogen i Krystalgade tilbage i februar 2015. Arne Melchior, og bag ham Søren Pape.

Barnebarn slog alarm: Sådan døde Arne Melchior

Christiane har født: Han ligner sin mor på en prik
Her ses Christiane Schaumburg-Müller på den røde løber for fire måneder siden.

Christiane har født: Han ligner sin mor på en prik

Afsløret af brandsår: 17-årig dreng er anholdt for bilbrand
Fredag aften og natten til lørdag var der igen flere bilbrande i Københavnsområdet. Her slukker brandvæsenet en brand i en bil i Gentofte.

Afsløret af brandsår: 17-årig dreng er anholdt for bilbrand

Renault-boss kommer med stor indrømmelse over for Magnussen: Derfor trækker afgørelse ud

Renault-boss kommer med stor indrømmelse over for Magnussen: Derfor trækker afgørelse ud

Endnu en deltager giver op i Robinson i aften: 'Har jeg taget for mange svagpissere med i år?!'

Endnu en deltager giver op i Robinson i aften: 'Har jeg taget for mange svagpissere med i år?!'

Rystende billede af IS-sexslave gik verden rundt: Sandheden bag kan dog være en anden
Foto: Twitter

Rystende billede af IS-sexslave gik verden rundt: Sandheden bag kan dog være en anden

23-årige Sara tæsket ihjel: Nu bisættes hun

23-årige Sara tæsket ihjel: Nu bisættes hun

Hitter på Facebook