Naser Khader på Christiansborg mandag den 1. februar 2016. BT har i anledning af det nye forslag om venligboliger adspurgt en række politikere, hvad de synes om idéen, og om de selv kunne tænke sig at have en flygtning boende.
Naser Khader på Christiansborg mandag den 1. februar 2016. BT har i anledning af det nye forslag om venligboliger adspurgt en række politikere, hvad de synes om idéen, og om de selv kunne tænke sig at have en flygtning boende. Foto: Emil Hougaard

Det har ikke kunnet undgå nogens opmærksomhed, at der netop har været en afstemning om ændringen af forfatningen i Tyrkiet. Den giver præsident Recep Erdogan enevældig magt og understreger den ensrettede kurs, han har lagt siden det såkaldte kup. Kursen er at bevæge sig væk fra Vesten, væk fra retsstaten og i stedet nærme sig Mellemøstens totalitære mentalitet.

Det er efter min mening trist for et ellers både smukt og spændende land, der har været forgangsland for andre muslimske lande. Et land hvor man kunne kombinere islam og demokrati. Men det har Erdogan ødelagt, og det bør få konsekvenser.

Der er visse ting, man i EU ikke accepterer i forhold til et medlemskab, og den røde linje går ved genindførelse af dødsstraffen. Selvom dødsstraf ikke skulle blive indført i Tyrkiet, bør vi annullere enhver form for forhandling i forhold til landets optagelse i EU, for de vestlige frihedsværdier betyder tilsyneladende intet for dem mere.

NaserKhader Bylinefoto2011

Og nu vi taler om røde linjer, mener jeg, Tyrkiets NATO-medlemskab bør tages op til revision, og NATO bør markere nogle røde linjer. Landet burde mindst få det gule kort for de politiske træk, der er blevet gjort på det seneste. Tyrkiet deler ikke længere et værdifællesskab med de andre NATO-lande.

Nogen kan mene, at Tyrkiet er vigtig, fordi landet har den næststørste hær i NATO og har en vigtig strategisk placering i forhold til Mellemøsten og Vesten. Sådan var forholdene under den kolde krig, men vi behøver ikke længere være afhængig af Tyrkiet.

Vi kan sagtens bekæmpe Islamisk Stat andre steder fra og hånden på hjertet, så har Erdogans Tyrkiet ikke deltaget helhjertet i den kamp. De kører sololøb mod primært kurderne, mere end de deltager i koalitionen mod Islamisk Stat. Nogen vil pege på, at Tyrkiet er med til at holde flygtningestrømmen i skak, men vi må selv til at forsvare vore ydre grænser i stedet for at deponere den opgave hos Erdogan.

Naser Khader

I forhold til NATO-medlemskabet, som de har haft siden 1952, har Tyrkiet ikke bidraget overvældende. For eksempel har Danmark bidraget med meget mere militær til forsvar af vestlige interesser og værdier rundt i verden, end Tyrkiet har. Ifølge NATOs årlige rapport fra 2016 har Tyrkiet kun deltaget i fire ud af 18 nøgleøvelser – øvelser, der er vigtige for samarbejdet.

Tyrkiets bidrag til fredsskabende aktioner har desuden været minimal. De står for kun fire procent af missionen i Afghanistan og syv procent af missionen i Kosovo på trods af, at Kosovo ligger i Tyrkiets nærområde. Hvor de andre lande i NATO arbejder for at kunne give to procent af deres nationalindkomst, bevæger Tyrkiet sig i den modsatte retning.

Et parlamentsmedlem fra Erdogans parti, Samil Tayyar, har kaldt NATO for en terrororganisation og siger, organisationen står bag alle militærkup i Tyrkiet. Under Erdogan har Tyrkiet været mere formelt medlem af NATO end reelt.

Alt i alt undrer det mig, at NATO ikke trækker røde linjer op i forhold til NATO-medlemskabet, ligesom EU har en rød linje ved dødsstraf. Tyrkiet har efter min mening overtrådt en del røde linjer ved, at de blandt andet ikke længere deler værdier med os. Landet burde få en advarsel og vide, at hvis de fortsætter Erdogans kurs, vil de ikke længere være velkomne i NATO.

SMS

Hitter på Facebook