Der er muligvis fremmed liv i vores solsystem, har NASA annonceret.

Torsdag kom det amerikanske rumagentur, NASA, med en spændende nyhed: Der er fundet de hydrogenmolekyler på Enceladus, der er en af Saturns måner, som indikerer, at der kan være liv. Det skriver Independent.

Når hydrogenmolekylerne findes på jorden, er det som regel en god indikator for liv, og det antyder, at der kan være levende ting under Enceladus isoverflade.

Forskere har længe anset Enceladus som en af de mest sandsynlige kandidater til at finde fremmed liv i vores solsystem. Men den nye undersøgelse har givet det hidtil bedste indblik i Enceladus' evner til at kunne understøtte liv.

Forskere peger på, at hydrogenet er kommet som følge af, at varme sten har opvarmet vandet fra månens isoverflade.

Resultaterne er kommet fra Cassini-rumfartøjet, som fløj forbi Enceladus og opfangede både hydrogen og kuldioxid, og de to ting sammenholdt giver en god indikation af, at Enceladus kan indeholde mikrober lig dem, der lever dybt under havets overflade på jorden.

På NASAs pressemøde kom det også frem, at man har fundet frem til, at der kan være liv på Europa, som er Jupiters måne.

Også her er det damp, der er opfanget, men her er det et teleskop, der har fundet frem til dampskyen.