I februar blev den amerikanske kvinde Amanda Knox igen fundet skyldig i 2007-mordet på den engelske udvekslingsstudent, Meredith Kercher.

Mordet fandt sted i den lille italienske by Perugia. Men det er endnu ikke lykkes for de italienske myndigheder at få Knox udleveret fra USA.

Men nu er der håb - for den italienske domstol.

Ifølge avisen The Daily Mail har politiet i Italien nemlig fundet en forbindelse imellem Amanda Knox og flere kendte italienske narkoforbrydere.

Dagen før mordet på Meredith Kercher ringede Knox angiveligt to gange til en kokain-pusher, der går under navnet 'F'. Og hvis den italienske anklager-advokat Luciano Giuliano Mignini kan sigte Amanda Knox, der nu bor i Seattle i staten Washington, for en narkoforbrydelse, vil det være lettere at få hende udleveret.

Meredith Kercher blev myrdet i 2007. Og i første omgang blev både Amanda Knox og hendes daværende italienske kæreste Raffaele Sollecito fundet skyldig i mordet. Tre år senere blev de dog begge frifundett på grund af utilstrækkeligt bevismateriale. Og Amanda Knox vendte øjeblikkelig hjem til USA, hvor man ikke kan blive sigtet for samme forbrydelse to gange.