n ildkugle, der farer hen over himlen og efter to sekunder forsvinder igen.

Det syn blev optaget på video, da et endnu ukendt objekt susede hen over Bangkoks himmel mandag morgen omkring kl. 8:40. Det kunne dog også ses i Korat og Kanchanaburi, der ligger cirka to timer fra Thailands hovedstad, skriver Bangkok Post.

Hvad det var, der i ganske få sekunder lyste himlen op, gisnes der nu om på de sociale medier, hvor teorierne er mange.

Se video: Ildkugle spottet over Jylland: Meteoritter kan have ramt jorden

Nogle hævder, at det var en meteor. Men en talsmand fra Bangkok Planetarium fortæller, at der ikke har været nogen rapporteringer om meteorer.

De fleste meteorer brænder op i atmosfæren. Men hvis en meteor skulle klare den hele vejen til Jorden, ville det sandsynligvis blive noteret, siger kilden ifølge Bangkok Post.

Ifølge hjemmesiden satview.org, der holder øje med satellitter, kunne ildkuglen være rumaffald.

Satellitten FLOCK 1B-11 skulle nemlig være på vej ned gennem atmosfæren på det tidspunkt, hvor indbyggerne i Bangkok så et lysglimt, skriver de på hjemmesiden.

Læs også:

Ifølge Saran Poshyachina, vicedirektør for det Nationale Astronomiske Forskningsinstitut i Thailand, kunne det godt være en meteor, der var på vej ned på Jorden.

Han afviser dog ikke, at det også kunne være rumaffald, skriver Bangkok Post.

Indtil videre er der ikke kommet noget endegyldigt svar på, hvad ildkuglen var.