Guvernøren i Missouri har efter optøjer beordret yderligere forstærkninger fra Nationalgarden sendt til Ferguson. Nye demonstrationer planlagt i flere amerikanske storbyer.
Myndighederne i forstaden Ferguson ved St. Louis forbereder sig på en gentagelse af optøjerne mandag nat.
Her gik flere hundrede voldelige demonstranter amok mod et talstærkt politiopbud, plyndrede butikker, stak biler og bygninger i brand og brugte skydevåben.
Urolighederne brød ud efter meddelelsen om, at der ikke rejses sag mod den hvide politibetjent Darren Wilson, som i august skød og dræbte den 18-årig ubevæbnede Michael Brown i Ferguson.
Op mod 100 skud blev affyret fra demonstranterne mod politiet, og optøjerne resulterede i en enkelt såret. Som svar og for at splitte demonstranterne overdængede politiet dem med tåregas og anholdt 61.
Dele af Ferguson ligner stadig en krigszone med udbrændte bygninger, bilvrag og patronhylstre i gaderne. Op mod en snes bygninger udbrændte, da brandfolkene ikke turde nærme sig dem. Byens skoler holdes lukket tirsdag, og det er uvist, hvornår de åbner igen.
Missouris guvernør, Jay Nixon har ifølge CNN tirsdag beordret flere enheder af Nationalgarden til byen for at forstærke politiet i tilfælde af optøjer, der forventes senere tirsdag og tirsdag nat.
Også politidirektøren i St. Louis, Sam Dotson, varsler, at der tirsdag bliver udstationeret flere betjente for at imødegå nye voldsomheder.
Demonstrationerne bredte sig mandag nat til flere amerikanske storbyer som New York, Chicago, Seattle, Los Angeles, Oakland og Washington som reaktion på, hvad der ses som en bekræftelse på, at raceuligheden mellem sorte og hvide stadig har dybe rødder.
Flere end 120 manifestationer har allerede fundet sted eller er planlagt til tirsdag i såvel store som små byer over hele USA samt enkelte steder i Canada. Én af dem finder sted foran retsbygningen i Ferguson.
Den dræbte Michael Browns familie har appelleret om, at hans død ikke fører til flere blodsudgydelser, og alle fra lokale politikere til præsident Barack Obama har henstillet til demonstranter om at holde sig til fredelige manifestationer og respektere retssystemet.
Aktivistledere fra demonstranternes side har forud for afgørelsen været på kurser i ikke-vold og civil ulydighed, mens politiet har været gennem kurser i konfliktforebyggelse. Alle var klar over, hvor potentiel sprængfarlig juryens beslutning ville være.
Mandag aften og nat, da flasker, sten og andet kasteskyts begyndte at flyve gennem luften akkompagneret af skud, blev de færdigheder dog fejet til side.
Optøjerne og de dramatiske billeder er gået verden rundt, og tirsdag aften dansk tid, tog FNs chef for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein, racespørgsmålet i USA op.
Det skete i en erklæring, hvor han sagde, at de amerikanske myndigheder skal overveje, hvordan racerelaterede spørgsmål påvirker lovgivning og retssystemet og skaber mistro i dele af befolkningen.
FN-chefen siger ifølge Reuters, at han ikke kan kommentere på, om den beslutning, som juryen i Ferguson traf, er den rigtige:
»Men ikke desto mindre er jeg dybt bekymret over det uforholdsmæssigt store antal unge afroamerikanere, som dør under kontakt med politibetjente, og det uforholdsmæssigt store antal afroamerikanere i USAs fængsler og på fængslernes dødsgange,« lyder det fra FNs menneskerettighedschef.
