En uhyggelig historie har ramt en lille by i det sydlige Wales. Kirsty Hughes, en 26-årig mor til to, døde tidligere på måneden. Politiet mistænker, at dødsårsagen er, at den 26-årige mor tog stoffer for at tabe sig.

Den lille sydwalisiske by Merthyr Tydfil er i chok efter den kun 26-årige mor til to Kirsty Hughes døde tidligere på måneden. Den tidlige død skyldes angiveligt, at Kirsty Hughes skulle have taget det frygtede stof MCat eller Meow Meow. Alt sammen da hun ønskede at tabe sig. Det skriver Daily Mail.

Nu er der oprettet en støtteside til Kirsty Hughes to efterladte sønner på to og et år. Og der er allerede samlet omkring 25.000 kroner ind.

Hele sagen begyndte med, at Kirsty Hughes tidligere på måneden blev hastet på hospitalet. Her blev hun lagt i respirator. Men efter kun et par døgn måtte lægerne opgive at redde hendes liv, og maskinerne blev slukket.

Efterfølgende har Kirsty Hughes forældre besluttet, at Kirstys organer skulle komme andre til gode. Og hun har derfor doneret hjerte, lever, nyrer og andre organer i organdonation.

En talsmand for familien har udtalt, at ’Det altid havde været Kirstys ønske, at hende organer skulle doneres, hvis der skete noget med hende’.

Støtteside for Harvey og Alfie
På støttehjemmesiden Gofundme, har en veninde oprettet en støtteindsamling til Kirstys to drenge. Siden hedder slet og ret ’Kirsty’s boys’, og du kan finde den her, hvis du også vil støtte.

I en besked på siden skriver veninden:

’Som I måske ved, så døde min smukke veninde Kirsty i går. Så som hendes ven tænkte jeg, at det ville være en god ting, at sætte denne side op for hendes små drenge, Harvey på to og Alfie, der kun lige er blevet et, så de kan få, hvad de har behov for til jul, og hjælpe på familiens byrde. Nogle af pengene vil også gå til begravelsen. Kirsty var en god mor og ven, og hun vil blive savnet af rigtig mange. Tak til alle for deres donationer. Familien værdsætter det”.

Billedet her stammer fra mindesiden på Facebook for Kirsty Hughes.
Billedet her stammer fra mindesiden på Facebook for Kirsty Hughes.
Vis mere

Politiet i det sydlige Wales bekræfter overfor avisen, at man undersøger sagen om Kirsty Hughes’ død. De kan dog endnu ikke sige, hvad dødsårsagen er.

De fortæller dog, at de har anholdt en 23-årige mand ved navn Jamie Cross, der er mistænkt for at levere et ulovligt stof, der har forbindelse til sagen.

’Jamie Cross, 23, fra Merthyr Tydfil, er blevet anholdt og anklaget for mistanke om at levere et klasse B stof, i forbindelse med sagen’, udtalte en talsmand for det lokale politi.

Vanvittigt stof mistænkt
Det mistænkte stof i sagen, Meow Meow – også kaldet mephedrone – er kendt for at give vægttab. Og det skulle have været derfor, Kirsty Hughes angiveligt skulle have taget stoffet. På en Facebook-mindeside oprettet i Kirsty Hughes navn, er der flere, som skriver, at det er forfærdeligt, at man kunne kalde Kirsty for fed. Og de slet ikke kan forstå, at hun er væk.

Men Meow Meow er også kendt for at have andre uhyggelige bivirkninger.

Tilbage i 2013 gik en historie om en kun 19-årig brite verden rundt. Han havde indtaget Meow Meow, og efterfølgende stak han sin mor med en kniv, inden han skar sine egne kønsorganer af. Begge overlevede, men sagen gjorde, at stoffet fik global opmærksomhed.

Meow Meow er en slags designer amfetamin, der giver effekter, som ligner MDMA og kokain. Og stoffet har efterhånden fået så meget opmærksomhed, at det verdenskendte magasin Rolling Stone i 2014 valgte at skrive en stor artikel om stoffet under overskriften:

’Hvad er Meow Meow, stoffet der fik en teenager til at skære sine genitalier af?

Artiklen kan du finde her.

Sagen om Kirsty Hughes er stadig en, politiet undersøger.

Der er foruden støttehjemmesiden også oprettet en minde Facebook-side i Kirsty Hughes navn. Den kan du finde her.