De fleste lærer nok som børn, at man skal dele med andre. Men Alanya Kolberg fra Springfield, Missouri, i USA, er ikke enig, og det har fået Facebook til at gløde.

I et Facebook-opslag under overskriften 'Mit barn er ikke påkrævet at dele med dit', der i skrivende stund er delt næsten 233.000 gange og har mere end 265.000 synes godt om-tilkendegivelser, fortæller hun en historie, hvor hun gør klart, hvorfor hun ikke mener, at børn altid bør dele med hinanden.

’I det øjeblik, vi gik ind i parken, blev Carson (hendes søn, red.) antastet af mindst seks drenge på én gang, som forlangte, at han delte sit legetøj med dem. Han var tydeligvis overvældet og trykkede legetøjet ind mod brystet, da drengene rakte ud efter det,’ indleder hun sit opslag.

Carson kiggede op på sin mor, som fortalte ham, at han ikke behøvede at dele sit legetøj med drengene, hvis han ikke havde lyst. Og selvom hun tydeligt kunne fornemme, at de andre forældre så skævt til hende, stod hun fast.

For, som hun skriver, hvis hun selv gik i en park som voksen og spiste en sandwich, ville hun så være forpligtet til at dele den med en komplet fremmed? Nej, mener hun.

Og ville en velopdragen voksen række ud efter en fremmeds sandwich og blive fornærmet, hvis sandwich-spiseren gik sin vej? Nej igen, skriver hun.

Hun mener, det er præcis den samme situation, som drengene stillede hendes søn i, og det er ikke i orden. Det handler nemlig om at opdrage sine børn til at blive fornuftige voksne og lære dem, hvordan man sætter grænser og passer på sig selv.

’Så næste gang dit lille snefnug kommer løbende hen til dig sur over, at et andet barn ikke vil dele, så husk venligst, at vi ikke lever i en verden, hvor det er befordrende at opgive alt, du har til hvem som helst, fordi de siger det, og jeg kommer ikke til at lære mit barn, at det er sådan det fungerer,’ afrunder hun opslaget.

På Facebook tilkendegiver mange deres støtte til Alanya Kolberg. For eksempel skriver Bermicia Webb-Parks:

'Helt enig. Jeg lærer også mit børnehavebarn, at han ikke skal forvente, at børn (særligt fremmede) deler med ham bare fordi han spørger, og at han ikke bør SPØRGE.'

'Jeg elsker det her ved dig, at du opdrager ham til den virkelige verden, hvor nej betyder nej, og at det ikke er personligt ment,' skriver Yvette Cliette blandt andet.

Nogle er dog mere moderate i deres kommentarer. For eksempel skriver Larry Kaye:

'Det kommer an på, hvem der ejer tingene. Hvis barne er i skole og skolen deler fingermaling ud, så bør han lære at dele det, siden det ikke er hans. Han vil også lære, at det ikke at dele har sine egne positive og negative sider, og spørgsmålet er, om du vil have, at han skal opleve de postive og negative sider ved ikke at dele.'

Andre igen mener, at Alanya Kolberg i virkeligheden ikke havde et problem med, at drengene ville låne legetøj af hendes søn, men derimod at drengene var hvide, hvor hun og hendes søn begge er mørke i huden.

'Jeg var enig, indtil hun kaldte de andre børn 'snefnug'. Øgenavne er aldrig i orden!' skriver Marcie Miller og henviser til, at 'snefnug' angiveligt er et nedsættende udtryk om hvide mennesker.