Under en drømmeferie på Kreta med sine veninder hyggede Mona sig med at få en fodbehandling på et spahotel. Det skulle vise sig at få yderst alvorlige konsekvenser.

Det var den sidste feriedag, før hun skulle rejse hjem til Norge, at hun sammen med veninderne besluttede sig for at forkæle sig selv på spahotellet. Det fortæller hun til norsk TV 2 godt to år efter, hun kom hjem i august 2014.

»Vi havde en herlig ferie, hyggede os på spahotellet. Den sidste dag fik vi fodbehandling, så vi var fine, når vi kom hjem. Efterfølgende gik jeg barfodet derfra, fordi jeg havde fået nylakerede negle. Lige præcis dét har jeg ærgret mig over,« siger den i dag 55-årige kvinde.

For på vejen til frokostrestaurantem satte Motta Pretorius sin fod på en flise, som var blevet brændende varm i den stegende sol. Smerten var intens, og hun fik et stort brandsår under foden.

En læge rensede såret, og dagen efter rejste hun som planlagt hjem til Norge.

Såret helede tilsyneladende fint. Indtil det nogle måneder senere åbnede sig igen. Smerten vendte tilbage. Hun besluttede sig derfor for at opsøge en vagtlæge en dag efter arbejde. Hun havde regnet med bare at få noget antibiotika, så alt ville blive fint.

I stedet blev hun sendt videre til Ullevål Sykehus, hvor en fodlæge undersøgte såret nærmere. Umiddelbart sagde han, at det ikke så så slemt ud, og Mona fik derfor at vide, at hun nok kunne rejse hjem igen dagen efter.

Men så langt kom hun aldrig.

»Først fik jeg bøtter og spande med antibiotika. Og fordi jeg havde fået brandsåret i udlandet, blev jeg indlagt i isolation,« siger Mona Pretorius.

Koldbrand førte til amputation

Der lå hun i nogle uger. Som blev til måneder. Mange måneder. Otte i alt.

Såret havde givet Mona koldbrand, og hendes tæer begyndte at blive misfarvede. Uden at vide det havde Mona fået diabetes 2. En af følgerne er dårligt blodomløb, og resultatet var, at Mona først måtte amputere tre tæer på sin ene fod.

Nogle dage senere stod det klart, at hun også måtte få fjernet de sidste to tæer og store dele af resten af foden. Nu er der kun hælen tilbage på hendes ene fod.

»Så fik jeg et tryksår på den anden hæl. De prøvede at redde den fod, jeg havde tilbage, men jeg fik betændelse, blodforgiftning og gule stafylokokker. Og en blodprop i hjertet oveni. Mens jeg lå indlagt der med hjerteinfarkten, fik jeg besked om, at den andet fod også måtte tages. Det var simpelthen kæmpe uheld på alle måder,« siger Mona til norsk TV 2.

Håbede, hendes hjerte ville stoppe med at slå

I dag er livet helt anderledes for hende.

»Heldigvis havde vi to uger med en skøn ferie, før dette skete. Gudskelov,« siger hun og ler.

Hun forsøger at være så positiv, som hun kan. Og hun griner gerne af sig selv.

»Hvis du sidder der uden ben og ikke kan grine af dig selv, så bliver det for trist,« forklarer hun.

Hun indrømmer dog, at det til tider har været svært for hende at bevare lysten til at leve. Blandt andet da hun lå i hospitalssengen med en blodprop i hjertet og fik at vide, at den anden fod også måtte amputeres.

Der håbede hun, at hendes hjerte ville stoppe med at slå, så hun kunne få fred. Men lægen fik styr på hendes hjerte til sidst.

»Der tænkte jeg: 'Sørens, der røg den chance'. Men så tænkte jeg, at jeg er for social til at gå rundt og være deprimeret. Så jeg blev rasende i stedet. Men det varede bare én dag,« siger Mona.

Da hun blev syg, var hun lige begyndt i et nyt job i et entreprenørfirma, men forleden blev hun opsagt på grund af det lange fravær. Nu ønsker hun at finde et arbejde i nærheden af, hvor hun bor i Vestby - i nærheden af sin mor og søster.

»Det var min egen fejl, at jeg brændte mig. Livet er ikke blevet sådan, som jeg tænkte, det skulle være, men jeg skal leve, mens jeg gør det. De dage, jeg vågner op helt uden fantomsmerter, dem nyder jeg. Virkelig. Så ligger jeg bare og tænker på, at jeg ikke har smerter. Der er livet skønt,« siger Mona.