Polens premierminister, Donald Tusk, bliver den nye formand for Det Europæiske Råd, mens Italiens udenrigsminister, Federica Mogherini, bliver chef for EUs udenrigstjeneste. Helle Thorning-Schmidt fik dermed ikke topposten som rådsformand.
EU: Efter måneders spekulationer og heftig aktivitet blandt diplomaterne i de europæiske hovedstæder blev det lørdag aften afklaret, at de to topposter som formand for Det Europæiske Råd og EUs udenrigschef besættes af henholdsvis Polens premierminister, Donald Tusk, og Italiens udenrigsminister, Federica Mogherini.
Det skriver den nuværende formand for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, på Twitter.
Dermed blev den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), ikke tilbudt topposten som rådsformand - også kaldet EU-præsident - som hun ellers undervejs har været blandt favoritterne til. Den danske statsminister har klogeligt afvist at være kandidat i hele forløbet med begrundelsen, at hun er glad for at være statsminister i Danmark, skriver B.dk.
Duoen Tusk-Mogherini er på mange måder et epokegørende valg for EUs stats- og regeringschefer. Med valget sætter Central- og Østeuropa sig for første gang på en af de helt tunge poster i EU, knap 11 år efter at otte tidligere medlemmer af Warszawa-pagten trådte ind i EU.
De i dag 11 central- og østeuropæiske lande i EU - Bulgarien, Rumænien og Kroatien er siden kommet til - har formået at holde sammen om kravet om at få en af topposterne, der for alvor blåstempler landenes betydning i EU. Mange af østlandene har klaret sig bedre gennem krisen end de sydeuropæiske lande, ligesom den forværrede geopolitiske situation i forhold til Rusland har styrket kravet om en toppost til de central- og østeuropæiske lande.
At det så blev Polens Donald Tusk, er ingen overraskelse i det lys, at han i ugen, der er gået, er blevet en større og større favorit i takt med, at flere og flere lande har signaleret, at de ville bakke ham op.
Det er dog også et kontroversielt valg i den forstand, at mange i EU-systemet foretrækker små nationer på posten som formand for Det Europæiske Råd, fordi posten mere end noget andet handler om at skabe kompromiser blandt EUs 28 stats- og regeringschefer. En opgave, der til tider er uhyre vanskelig. Formanden skal derfor ikke være fra en alt for selvbevidst nation, har argumentet lydt. Men en selvbevidst formand fra et selvbevidst land har man fået med Polens Tusk.
Debat har også omgærdet udnævnelsen af Mogherini, som netop nogle tidligere lande under Warszawa-pagten har beskyldt for at være alt for venligtsindet over for Rusland og desuden for uerfaren - efter blot et halvt år som udenrigsminister i Italien - til at håndtere den alvorlige situation i forhold til Rusland.
Italien og Mogherini, der tidligere har været meget tilbageholdende med sanktioner over for den vigtige handelspartner Rusland, spillede imidlertid en ganske aktiv rolle i de økonomiske sanktioner mod Rusland, som trådte i kraft 1. august. Det har sammen med tildelingen af rådsformandsposten til Polen fået de central- og østeuropæiske lande til at gå med til Mogherini som chef for EUs udenrigstjeneste.
Valget af Tusk og Mogherini indvarsler nye tider. Hvor nye vil tiden vise. Tusk skal bevise, at han kan skabe kompromiser og varetage alle landenes interesser. Mogherini skal bevise, at hun kan klare det vanskelige job med at skabe en sammenhængende, langsigtet fælles europæisk udenrigspolitik. Men EUs stats- og regeringschefer er traditionelt ikke indstillet på at overlade særlig meget magt til de chefer, de vælger.
