Forsvundne norske Sigrids mor trygler en eventuel kidnapper:
- Meld dig, og gør det i tide!
Ingrid Giskegjerde og Tom Schjetne står frem i lørdagens udgave af den norske avis VG, hvor de retter en personlig opfordring til de, der eventuelt måtte have bortført datteren:
- Vær så søde, at slippe hende. Det er jo ikke for sent. Du er ingen morder endnu. Det er så stor forskel på at kidnappe nogen og tage livet af nogen, siger Giskegjerde til avisen.
Parret har tænkt sig grundigt om, før de valgte at stå frem i pressen. De er nået til et punkt, hvor det synes at være den sidste mulighed. De benytter lejligheden til at rette en stor tak til alle de frivillige, som har deltaget i eftersøgningen af datteren.
- Det holder os oppe. Alle som er med. Alle som leder. Den massive støtte. Det har været helt vildt. Det havde vi ikke forventet. Vi er bare så taknemmelige, siger Schjetne til VG.
Det norske politi er stadig på bar bund i sagen om 16-årige Sigrid, der nærmest sporløst forsvandt på vej hjem fra en veninde sent lørdag aften i Østensjø-området ved Oslo.