Felix Baumgarten missede rekorden for det længste frie fald. Østrigeren trak nemlig sin skærm sølle 15 senkunder før, han havde slået sin 84-årige mentor Joe Kittingers rekord fra 1960.
Det er dagen derpå for Felix Baumgartner. Søndag sprang vovehalsen fra 39 kilometers højde ud af sin rumkapsel og ud i intetheden for cirka ti minutter senere at lande sikkert og i god behold på jorden igen.
Undervejs nåede han en hastighed, der er højere en lydens og brød altså som det første menneske nogensinde lydmuren. Derudover slog han rekorderne for den højeste ballonflyvning og det højeste frie fald.
Midt i jublen over Baumgartners bedrift kan det dog godt undre, hvorfor østrigeren ikke ventede med at trække sin skærm, så han også sikrede sig den sidste af de fire rekorder, han på forhånd havde sat sig som mål. Nemlig rekorden for det længste frie fald.
For faldskærmseksperter kan der imidlertid sagtens være en helt naturlig og fornuftig forklaring på den 'detalje'. Baumgartner havde nemlig problemer med fugt på sit visir, og derfor kunne han ikke se ret meget på vej ned, og det kan ifølge formanden for Dansk Faldskærmsunion meget vel være derfor, at han valgte at trække skærmen før planlagt. På den måde fik han nemlig ekstra vigtige minutter i tilfælde af, at han skulle få problemer med faldskærmen, forklarer Olsson og understreger, at Baumgartner i givet fald tænkte, som enhver anden faldskærmsudspringer ville have gjort.
- Af hensyn til den ekstra tid, han skulle bruge, hvis han skulle lave en nød-procedure, så var den fornuftige løsning at trække skærmen tidligere end planlagt. Hvis han fik en fejlfunktion og skulle betjene sig af sin reserveskærm, så skulle han betjene sig af håndtag, som han skulle kigge på. Og det må være forklaringen på, hvorfor han valgte at trække tidligere, siger Flemming Olsson.
Få sekunder kan redde livet
Havde Baumgartner fortsat sit frie fald nogle sekunder ned til 1500 meter, ville han efter Olssons vurdering nok have slået Kittingers 51 år gamle rekord på den længste frie fald. Alligevel mener han, at Baumgartner gjorde det eneste rigtige. Selv ganske få sekunder kunne nemlig være forskellen på liv eller død med den hastighed, Baumgartner faldt med.
- Hvis du skal lede efter et håndtag, der sidder på dit udstyr, så tror jeg, du vil være glad for bare tre eller fire ekstra sekunder mere til at finde det. Hvert sekund er jo mange meters fald. Jo tættere du er på jordens overfalde , jo hurtigere skal du reagere, hvis du skal nå redde en situation, der ikke er i orden, forklarer Flemming Olsson.
- Hvis han skulle gennemføre en nød-procedure i en dragt, hvor han havde en vis bevægelseshæmmelse og som havde forskellige betjeningshåndtag til forskellige funktioner, og som han jo ikke havde gennemført hundredevis af spring i, så er det en ekstra sikkerhedsforanstaltning at have at have ekstra tid til at sikre sig, at man gør tingene i den rigtige rækkefølge.
Faldskærmsinstruktør og basejumper Thomas Vince tror også, at problemerne med visiret spillede Baumgartner et pus. Han peger på, at det også ville være fatalt, hvis vovehalsen pludselig ikke kunne se sin højdemåler.
- I værste fald, hvis man ligger og ikke kan se ud og ikke kan kontrollere, hvilken højde man er i, så kommer man for tæt på jorden og kan måske ikke nå at åbne skærmen, siger Vince og tilføjer, at det også kan være, at Baumgarner simpelthen faldt hurtigere, end man på forhånd havde regnet med.
- Han havde jo en betragtelig højere hastighed end Joe Kittinger i sin tid, siger Thomas Vince.
Ekstra pynt på kagen
Formanden for Dansk Faldskærmsunion Flemming Olsson synes dog ikke, at de få sekunder betyder noget for vurderingen af Baumgartners bedrift.
- Det synes jeg ikke. Det ville have været ekstra pynt på kagen, hvis han også havde fået den med, men det får ikke nogen betydning for, hvor stor hans bedrift er. Den virkelige bedrift blev sat af Kittinger i 1960, for han havde jo slet ikke den teknologi til rådighed, som Felix har haft, og jeg tror, der kommer til at gå mange år, før der er nogen, der slår den.
Også Thomas Vince er imponeret over Felix Baungartner og understreger, at østrigeren er en dygtig springer. Men hans største force er ifølge Vince, at han er modig.
- Det kæmper en stor potion mod og tillid til de mennesker, der er ansvarlige for projektet. Det er ikke hr. hvem-som-helst, der kan lave sådan et spring. Han er en dygtig springer, men han er ikke verdensmester. Hans størst force er, at han kan bevare overblikket, siger Thomas Vince.
Inden Felix Baumgartner kom så langt ned, at han kunne udløse sin faldskærm, så det på et tidspunkt kritisk ud. Han kom nemlig i spin, og det kunne ifølge formanden for Dansk Faldskærmsunion have fået fatale konsekvenser.
- Fladspin er for enhver faldskærmsudspringer nok den farligste situation, han eller hun kan være i, fordi du kan rotere meget, meget hurtigt, og det kan tvinge blodet væk fra hovedet, og det er lig med bevidstløshed. Alle, der skal foretage et frit fald lærer, hvordan de kommer ud af et fladspin.
Flemming Olsson understreger, at det er Baumgartners store erfaring som faldskærmsudspringer, der gør, at han klarede situationen og fik rettet sig op igen.
Gør det fordi vi kan
Baumgartners spring fascinerer mennesker på hele kloden, men der er også mange, der ikke forstår, hvorfor vovehalsen satte sit liv på spil for at slå rekorder. Men for formanden for Dansk Faldskærmsunion, Flemming Olsson, er der dog en logisk forklaring på, hvorfor nogen vover så dristigt spring.
- Fordi man kan. Så logisk er det. Folk vil afprøve grænser. Når teknologien giver mulighed for at prøve grænser af med en vis grad af sikkerhed, så vil mennesket prøve det. Det er klart. Det ligger til vores natur.
- Man gør det, fordi muligheden opstår, og fordi det kan lade sig gøre. Al udvikling foregår på grænserne af tingene, siger Flemming Olsson.
