Minearbejdere rykker længere ned i dybet

De indespærrede minearbejdere i Chile har flyttet sig længere ned i mineskakten til et køligere sted. De er nu 1000 meter under Jordens overflade.

De 33 minearbejdere, der siden den 5. august har siddet indespærret i en mine i Chile, har flyttet base.

Hidtil har de opholdt sig 700 meter nede i guld-og kobberminen, men de flyttede sig søndag til et køligere og mere tørt sted omkring 300 meter længere nede, siger Chiles mineminister, Laurence Golborne.

- De har flyttet base fra niveau 105 til 75, hvor der er et mere tørt område, siger han.

Flere af de indespærrede mænd har udviklet infektioner på deres hidtidige opholdssted. Lokalt tv har vist billeder af mænd, der var møgbeskidte, svedige og uden tøj på overkroppen.

Mineministeren siger videre, at arbejdet med at bore en tunnel, der kan få minearbejderne op igen, begynder mandag.

Ingeniører har beregnet, at arbejdet vil vare mellem tre og fire måneder, så der overvejes alternativer for at forkorte tiden.

/ritzau/AFP

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: