PAKISTAN-BLAST/
Sikkerhedsstyrker og redningsarbejdere ved parken i Lahore i Pakistan, hvor en selvmordsbombe søndag har kostet mindst 52 mennesker livet. Foto: REUTERS/Mohsin Raza. Foto: MOHSIN RAZA
PAKISTAN-BLAST/
Pårørende samles ved parken i Lahore i Pakistan, hvor en selvmordsbombe har kostet midst 52 mennesker livet. Omkring 150 meldes såret. Foto: REUTERS/Mohsin Raza. Foto: MOHSIN RAZA
PAKISTAN-UNREST-EXPLOSION
Mange kvinder og børn meldes blandt de dræbte og sårede efter selvmordsbomben ved parken i Lahore, Pakistan. Foto: AFP PHOTO / ARIF ALI. Foto: ARIF ALI
rfesdfsdx
Eksplosionen fandt sted i den pakistanske by Lahore.

Mindst 52 er dræbt og omkring 150 er såret ved et selvmordsangreb i Lahore, Pakistan, skriver Reuters.

52 meldes dræbt og omkring 150 er såret ved en eksplosion uden for en park i den pakistanske by Lahore. Byen ligger i det nordøstlige Pakistan tæt ved grænsen til Indien.

Ifølge Reuters er der tale om en selvmordsbombe. De sårede er blevet bragt til forskellige hospitaler i byen.

- De fleste af de døde og sårede er kvinder og børn, siger den lokale politichef Mustansar Feroz ifølge Reuters.



Antallet af ofre er oplyst af Punjabs lokalregerings sundhedsminister, Salman Rafique.

Den lokale ngo Edhi siger til avisen The Dawn, at der er over 200 sårede.

Eksplosionen skete i parkeringsområdet uden for en offentlig park kaldet Gulshan-e-Iqbal.

Det svenske nyhedsbureau TT skriver, at angrebet fandt sted under en påskefejring i parken, der var besøgt mange familier.

Lahore, der ligger i det østlige Pakistan, er hovedbyen i Punjab-provinsen, Pakistans største og rigeste provins, som også er premierminister Nawaz Sharifs højborg.

Pakistan har i årevis været plaget af Taliban-bevægelsens militante oprør mod staten, voldelige kriminelle grupper og sekterisk vold.

Tidligere i marts blev mindst 16 mennesker dræbt i et bombeangreb på en bus i regionen Peshawar.

I slutningen af januar angreb Taliban Bacha Kahn-universitetet i det nordvestlige Pakistan. Angrebet kostede 25 mennesker livet, og omkring 60 blev såret.

Lahore har hidtil været relativt forskånet for terrorangreb, da området ligger mod grænsen til Indien og ikke tæt på det omstridte nordvestlige område, hvor lokale klaner har kontrollen.

/Ritzau/Reuters

Pårørende hjælpre ofrene frem til et hospital i Lahore i Pakistan. Foto: AFP PHOTO / ARIF ALI.
Pårørende hjælpre ofrene frem til et hospital i Lahore i Pakistan. Foto: AFP PHOTO / ARIF ALI. Foto: ARIF ALI

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook