RUSLAND: 43 personer meldes omkommet, efter en russisk trawler onsdag er forlist i Okhotske-havet tæt ved Kamtjatka-halvøen, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Der var 132 om bord på trawleren, og 26 af dem er fortsat savnet.

Udover russere var der blandt andet udlændinge fra Myanmar, Litauen og Ukraine om bord på trawleren.

Det er fortsat uvist, hvad der ledte til uheldet.

BNB