En række opsigtsvækkende retssager har befæstet den britiske hovedstads ry for også at være skilsmissernes hovedstad, når ægtefæller fra hele verden forsøger at finde de bedste retssale til at få del i den anden parts formue.
LONDON: Prins Abdul Aziz og Saudi-Arabiens kongehus gjorde det ikke lettere for sig selv. Prinsen afviste at møde op i den britiske retssal, og så valgte dommeren at tro på Janan Harb.
Som den »hemmelige hustru« til den afdøde kong Fahd fik kvinden fra en kristen, palæstinensisk familie medhold i, at kongefamilien havde lovet hende – og skulle opfylde løftet om – et engangsbeløb og to dyre London-lejligheder, der tilsammen udgør en formue på mellem 200 og 250 millioner kroner.
Andre læser også:
Engelsk snigskytte skød tre IS-krigere gennem murstensvæg - på en kilometers afstand
Sagen vakte opsigt i efteråret 2015, og den befæstede Londons som det helt rigtige sted for »den svage part« at søge kompensation i ægteskabelige tvister og især, når det er rigmænd, der skal stilles til ansvar.
Op til jul er ryet blevet yderligere underbygget, mens briterne har kunnet følge med i, at millionkravene kom fygende gennem luften i retssalene mellem tidligere ægtefæller, hvor alle kneb gælder i kampen om formuerne. En af sagerne drejer sig om den 60-årig saudier Walid Juffali, der har tjent milliarder på olie og naturgas, og den 53-årige ekshustru og fotomodel Christina Estrada. Ifølge The Times har Juffali en formue på omkring 40 milliarder kroner. De mange penge ønsker Estrada en betragtelig del af, men skilsmissesagen er løbet ind i vanskeligheder, fordi Juffali pludselig er blevet tildelt en FN-position for den caribiske ø Saint Lucia og derfor kan påberåbe sig immunitet for britiske domstolsafgørelser.
Manden har ifølge Times ingen kendte kvalifikationer til stillingen. Avisen skriver, at Estrada gjorde en ende på det 13 år lange ægteskab, da hun opdagede, at Juffali havde taget en ung libanesisk TV-vært som sin anden hustru, hvilket er tilladt under saudiarabisk lov.
Der er også den tidligere russiske oligark Mikhail Eduardovich Bezeliansky, der ifølge Daily Mail nu lever i Israel med sin femte hustru. I årene 2000-2009 var den 50-årige forretningsmand gift med sin 13 år yngre tredje hustru og boede en overgang i en villa til 40 millioner kroner i det nordlige London. Ekshustruen siger nu, at hun ikke har fået de lovede penge og værdier i skilsmissen. Manden har de seneste to år ikke betalt de aftalte omkring 2.7 millioner kroner årligt i børnepenge til deres fælles datter. Ekshustruen fik papirer på en 19 millioner kronerslejlighed i Moskva, men den var i virkeligheden blevet hemmeligt solgt, hævder hun.
En britisk domstol har beordret manden fængslet for den manglende betaling af børnepenge, men rettens afgørelse er blevet udsat, fordi han har appelleret og siger, at han er helt ruineret efter fire skilsmisser.
Bezeliansky blev tidligere vurderet til at være mangemilliardær, men hans advokat har i retten sagt, at hans klient har gået fra at tjene mere end 25 millioner kroner om året til nu ikke at tjene noget overhovedet og »ikke har udsigt« til nogen indtægt.
Utiltalende – men ærlig
London bliver jævnligt udråbt som milliardærers og mangemillionærers internationale »skilsmissehovedstad«. Det britiske retssystem er kendt for at vægte en ligelig deling af boet højt og tage hensyn til begge ægtefællers mulighed for fremtidig arbejde og indtjening.
Sagen ført af den palæstinensiske Harb giver den britiske hovedstads renommé et ekstra vrid med sin historie – der ikke engang drejer sig om en skilsmisse – hvor hun ligesom en række forsmåede rigmandshustruer har holdt godt fast i sin britiske tilknytning.
»Gudskelov har vi det britiske retssystem. Prinsen ønskede, at jeg skulle komme til Saudi-Arabien, hvor han kunne bestemme det hele,« erklærede Janan Harb efter retssagen.
Hun fortalte i retten, at aftalen om de mange millioner blev indgået klokken tre om natten på Dorchester Hotel i London med prins Aziz i 2003, da den saudiske konge var blevet alvorlig syg. Det saudiske kongehus ønskede angiveligt at lægge låg på en sag, der ligger milevidt fra det strenge, religiøse moralkodeks, som almindelige saudiere må leve under.
»Jeg ønsker bare, at prins Aziz opfylder sin fars ønsker. Han ville have, at jeg skulle være sikret og have et godt liv. Han har altid passet på mine døtre finansielt,« sagde Harb i et interview med Evening Standard efter domstolsafgørelsen.
»Det er en stor lettelse. For jeg havde det virkelig svært. Jeg takker det britiske retssystem. Det har reddet mit liv og mine døtres liv.«
Den britiske dommer beskrev ifølge The Times under sin afgørelse Harbs opførsel som »utiltalende« men valgte at tro på hendes forklaring om aftalen, der skulle »købe hende til tavshed omkring hendes forhold til den afdøde konge«.
Den nuværende kong Salmans ubehag ved opmærksomheden om sin forgængers »hemmelige hustru« bliver understreget af, at de saudiske herskere besluttede, at prins Aziz ikke skulle afgive vidneudsagn, angiveligt for at undgå »et mediecirkus«. Den beslutning blev af dommeren takseret til, at saudierne skulle betale omkring 250.000 kr. til velgørenhedsarbejde for at udvise foragt for retten.
Tusinder af millionærer og milliardærer fra hele verden har de seneste år sikret sig en bolig i London i behagelig afstand til hjemlandenes mere uforudsigelige politiske forhold. Nogle ser det som udtryk for, at det britiske retssystem er garant for en »sikker havn« for familier og deres værdier, mens mange også sætter pris på det britiske uddannelsessystem og de prestigefyldte privatskoler.
Formuerne var skjulte
Især for hustruer til rigmænd kan der være en ekstra grund til at gøre flittigt brug af London-boligen for at styrke forbindelsen til Storbritannien, hvis det knirker i ægteskabet. En undersøgelse i The Times i 2012 viste, at en eller begge ægtefællerne i hver sjette skilsmissesag ved engelske domstole var udenlandske statsborgere.
Nogle af dem har måske fulgt med i britiske mediers dækning af en opsigtsvækkende sag fra efteråret, hvor Højesteret kan have gjort det ekstra attraktivt at søge skilsmisse ved en britisk domstol.
Her blev det afgjort, at en ægtefælle kan vende tilbage til domstolen og få omstødt en skilsmissedeling, hvis der er begrundet mistanke om, at en tidligere ægtefælle ikke er blevet »nyrig« men bare har hentet værdier frem, der blev holdt skjult under bodelingen. Sagen drejede sig om to kvinder:
48-årige Alison Sharland havde accepteret at forlade sin mand, Charles Sharland, med omkring 100 millioner kroner i lommen. Senere kom det frem, at han kunne være god for helt op til ti milliarder kroner. Side har hun derfor fået yderligere 246 millioner kroner.
50-årige Varsha Gohil havde sagt ja til omkring tre millioner og familiens Peugeot, men senere er det kommet frem, at manden i virkeligheden var god for mere end 350 millioner kroner. Nu har hun fået mulighed for at gå efter at få langt flere penge.
De mange højtprofilerede sager lægger ekstra pres på de britiske domstole med tidskrævende juridiske manøvrer gennemført af ægtefællernes store og dyre hold af advokater. Flere dommere er blevet citeret i britisk presse for skarp kritik af, at parterne har ladet skilsmisseomkostningerne eksplodere i millionhonorarer i stedet for selv at finde frem til en mindelig løsning.
Fejl i beregningerne
Nu kan der i en anden sammenhæng bliver endnu mere at se til for skilsmissedomstolene:
En juridisk rådgiver henvendte sig i december til The Guardian, fordi hun havde opdaget, at Justitsministeriets hjemmeside med tilbud om beregning af delingen af skilsmisseboet regnede forkert, da gæld ikke blev taget med i facit. Ministeriet har modstræbende erkendt brøleren og har ændret beregningsmodellen. Men avisen skriver, at domstolenes afgørelser kan være foretaget efter de fejlagtige beregninger 20 måneder tilbage i tiden.
Ingen ved, hvor omfattende brugen af den automatiske beregning har været, men der behøver ikke at være millioner på spil, før der kan blive mere at strides om.
