Millioner af oprørte briter forlanger ny folkeafstemning om EU. »Vågn op,« lyder det fra tidligere Labour-minister. »Vi behøver ikke at forlade EU – det var en vejledende og ikke bindende afstemning.«
De fem venner var oprørte.
Det var lørdag aften, under to døgn efter at resultatet af den britiske EU-folkeafstemning var blevet kendt, og de var stadig i chok.
Deres fælles private middag i et hus i Sydlondon skulle egentlig blot have været en hyggelig sammenkomst med caipirinhas og caribisk mad. Men de kunne slet ikke få tankerne og talen væk fra det brutale overgreb, som de følte sig udsat for.
For de følte sig frarøvet deres identitet. Som europæere. Som fordomsfrie mennesker over for resten af verden. Som kosmopolitiske mennesker, der glæder sig over indvandringen til London, som har gjort deres by til verdens måske mest globaliserede, multikulturelle og åbne storby. Alt sammen noget som gør, at de som den største selvfølge også så og ser Storbritannien som et naturligt medlem af EU.
Men det var så her, at Solomon, en sort fyr på 53 år, for alvor fik gjort debatten ved bordet eksplosiv. Solomon kom lidt for sent til middagen, men da han havde sat sig ned, fortalte han, at han gerne ville komme med en indrømmelse.
»Jeg begik en fejl,«sagde han.
En fejl? Vennerne så spørgende og mistroisk på ham.
»Jamen, jeg begik en fejl,« sagde han igen og begyndte at forklare:
»Altså, jeg stod inde i stemmeboksen, og så blev jeg i tvivl, og så kørte kuglepennen bare sådan frem og tilbage mellem felterne »ud« eller »ind«, og så satte jeg mit kryds ud for »ud« af EU.
»HVAD gjorde du? Hvordan i alverden kunne du finde på det?« var vennernes spontane reaktion.
Han forklarede, at han havde været utilfreds med EU, da Bruxelles ikke var hurtigere til at sanktionere Putin efter Ruslands besættelse af Krim. Så han ville afgive en »proteststemme«. Men det var ikke, fordi han ønskede, at Storbritannien skulle forlade EU.
»Men da jeg så vågnede fredag og hørte, hvad der var sket, var min første reaktion »nej, nej, nej«.«
En splittet nation
Debatten buldrer løs overalt i det britiske samfund, siden det fredag morgen stod klart, at briterne havde stemt for EU-exit. Talrige historier går på folk, der har stemt for exit, men som har fortrudt.
Afstemningsresultatet har tændt de helt store følelser, og Storbritannien står splittet som sjældent set. Brexit-tilhængerne jubler, mens EU-tilhængerne er oprørte over situationen og nægter at acceptere, at Storbritannien skal forlade EU efter den tætte afstemning, der endte med 51,9 procent mod 48,1 procent i den historiske afstemning.
En opsigtsvækkende protest mod EU-exit er således vokset frem på rekordtid de seneste dage. På blot tre dage har omkring 3,5 mio. mennesker underskrevet en anmodning om, at det britiske parlament skal udskrive en ny folkeafstemning, når under 60 pct. af befolkningen har stemt for EU-exit, og deltagelsen er under 75 pct. – sådan som det var tilfældet i torsdags. Dette er historisk rekord, og parlamentets hjemmeside har også været brudt sammen på grund af de mange, der ville ind og skrive under.
Godt nok forlød det søndag, at der muligvis er nogle fra andre lande, der har skrevet sig på listen for at fremprovokere en ny folkeafstemning, men den markante anmodning har vakt EU-venlige politikere, der ser den som et argument for alligevel at blive i EU.
Favoritten til at tage over som ny premierminister, de konservatives Boris Johnson, sagde tidligere i år, at en ny afstemning ikke kan komme på tale. »Ud er ud,« sagde han.
Men for det første er det endnu uvist, om han bliver ny premierminister, og den afgående, David Cameron, har ikke villet udløse artikel 50 i Lissabon-traktaten, der giver et land to år til at forhandle en udtræden med EU. Cameron har overladt det til sin afløser at tage dette skridt. Men der spekuleres i Westminster allerede i, om hele den kaotiske politiske situation vil udløse et hurtigt nyvalg til parlamentet, der kan ændre den politiske sammensætning i parlamentet og resultere i en ny regering, der kan have en anden tilgang til resultatet af folkeafstemningen forleden, selv om det officielt hedder, at resultatet står ved magt og udløser udtræden af EU.
»Vågn op«
Den tidligere Labour-minister David Lamney insisterer på, at det tætte resultat torsdag ikke er juridisk bindende for det britiske parlament.
»Vågn op,« siger han. »Vi behøver ikke at forlade EU– det var en vejledende og ikke bindende afstemning. Vi kan stoppe dette vanvid og gøre en ende på dette mareridt gennem en stemme i parlamentet.«
Han mener, at det britiske parlament har suveræniteten, og nu må stemme for eller imod exit.
»»Forlad EU«-kampagnen er allerede blevet afsløret, og en del mennesker har fundet ud af, at de aldrig skulle have stemt for at forlade EU,« siger David Lamney.
»Lad os ikke ødelægge vores økonomi på grundlag af løgne om EU og Boris Johnsons opblæsthed.«
Allerede tidligt fredag morgen, kort efter det stod klart, at der var flertal for exit, indrømmede UKIP-lederen, Nigel Farage, at det var forkert at have hævdet, at et farvel til EU kunne spare Storbritannien for 350 mio. pund hver uge, som i stedet kunne bruges på det britiske sundhedsvæsen.
For de sparede penge kunne man »bygge et nyt hospital om ugen« i Storbritannien, hed det.
Men så snart Farage havde sejren i hus, indrømmede han, at der ikke var dokumentation for påstanden, der ellers var helt central i EU-modstandernes kampagne.
