Milliarder brugt på ingenting: Så meget kostede hans nederlag

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er ikke gratis at blive verdens mægtigste mand. Og det er bestemt heller ikke gratis ikke at blive det. Det må Mitt Romney sande efter tirsdagens nederlag i det amerikanske præsidentvalg. Nu kan han kigge tilbage på et arbejde, der har taget fire år og kostede mindst 7 milliarder danske kroner - uden at han fik noget for pengene.

Det er det amerikanske magasin POLITICO, der nøje har fulgt præsidentkandidaternes pengestrømme undervejs, der anslår, at Romneys kampagne har kostet det svimlende beløb, på baggrund af offentligt tilgængelige oplysninger og udtalelser. Den vindende kandidat, Barack Obama, har brugt næsten lige så mange penge - ca. 5,85 mia. kroner i følge magasinets analyse. Dermed brød begge præsidentkandidater den magiske grænse på 1 mia. dollar i deres valgkamp.

Læs også:

Se de vilde jubelbilleder: Obama hyldet på scenen

Men de reelle tal kan faktisk være meget højere. En række nonprofit-grupper, der blander sig direkte i valgkampen, er ikke forpligtet til at oplyse noget, hverken om de donationer de modtager eller de udgifter, de bruger på valgkampen.

Mitt Romney selv begyndte allerede at tegne skitserne til milliard-maskinen i 2008 umiddelbart efter Barack Obamas sejr. Også i 2008 forsøgte Romney at stille op, men han tabte dengang kampen om at blive den republikanske kandidat til John McCain. Det er altså ikke bare penge, der nu er røget ud af vinduet, men også et årelangt arbejde, der ikke bar frugt.

En af årsagerne til, at dollar-sedlerne blev brændt af i rekord-fart i 2012-valgkampen, skyldes en højesteretsdom fra 2010, der i korte træk ophævede nogle af de love, der begrænser mulighederne for private bidrag til valgkampen. Dermed var vejen banet for de såkaldte Super PACs (PAC står for "politisk aktions-komité") - nogle gigantiske pengetanke, der fører valgkampe på kandidaternes vegne.





Men de store pengetanke er ikke altid kun lykken for kandidaterne. De er nemlig blandt andet kun mulige, fordi de ikke er under kandidaternes egen kontrol. Det gør det sværere at koordinere både udgifter og budskab. Og det var især et problem Mitt Romney måtte kæmpe med. 40 pct. af de penge, der blev brugt på hans valgkamp blev således brugt af organisationer uden for hans kontrol. For Obama var det samme tal kun 12 pct.

Dermed har Obama kunnet styre udgifterne meget mere præcist, hvilket blandt andet ses i, at han har fået mange flere tv-reklamer for pengene, end Romney har. En opgørelse lavet kort før valgdagen af medieforskere ved Wesleyan University viser, at ud af de på det tidspunkt en million sendte valg-reklamer på tv, støttede cirka en halv million hver sin kandidat. Men mens stort set alle Obama-reklamerne var under hans egen kontrol, i alt 503.255 reklamer, havde Romney-kampagnen selv kun udsendt 190.784 tv-reklamer. De øvrige republikanske tv-reklamer blev produceret af uafhængige organisationer. Dermed kunne man spekulere i, om Romneys milliard-maskine i virkeligheden gavnede ham i den sidste ende, eller planen i virkeligheden gav bagslag.

Men intet tyder på at pengeræset stopper her. Tværtimod. Da Barack Obama ikke kan genvælges i 2016, skal der holdes primærvalg hos både republikanere og demokrater, inden det regulære valg, og der er dermed lagt op til en lang og omfattende valgkamp. Det er derfor ikke usandsynligt, skriver POLITICO, at vi allerede næste gang kan se en kandidat, der bryder næste grænse på 2 mia. dollar - eller næsten 12 mia. kr. Uden at være sikker på en sejr af den grund.

LÆS MEGET MERE OM PRÆSIDENTVALGET HER