____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det år Hans Kristian Rausing blev født, 1963, lancerede hans bedstefar Ruben Rausing produktet, der gjorde familien rig. Grotesk rig.

Den svenske iværksætters Tetra Brik-kartoner, der forandrede, hvordan vi opbevarer drikkevarer, blev hurtigt taget godt imod af producenter rundt om i hele verden.

I 1970 producerede Ruben Rausings selskab, Tetra Pak, mere end 10 milliarder kartoner om året, og før Hans Kristian og hans to ældre søstre, Lisbet og Sigrid, var i deres teenageår, var rausingerne mange, mange millioner værd.

Penge var ikke længere et problem for familien. Og dog. For måske var det netop pengene, der var problemet.

Den diskrete familie
Ruben Rausing fik tre børn, Sven, Hans og Gad. Og det er Hans, der er far til Hans Kristian, Sigrid og Lisbet. Ingen i familien har dog været så meget i medierne, som Hans Kristian, og ofte kom familien kun i søgelyset, når Hans Kristian kom det på grund af sit stofmisbrug. Sigrid har kaldt interview for ’vulgære’, men også nødvendige for at engagere andre til at støtte op om velgørende formål.

Familien Rausing var tilbagetrukken. Filantroper, akademikere, men diskrete med deres formue. Og for nogle af dem var det svært at forholde sig til, hvor mange penge de rent faktisk havde. Sigrid var ligefrem paranoid og flov over sin egen rigdom, som hun ikke selv havde tjent.

- Jeg brugte så mange af mine teenageår på at gemme mig, skjule mig. Jeg var meget paranoid over, at nogen skulle afsløre mig. Jeg ønskede at være den, jeg var, og ikke længere gemme mig. Jeg kender folk, som er emotionelt handikappede af penge, som de har arvet, har Sigrid, der har modtaget terapi for sin skyldfølelse over familiens mange milliarder, fortalt i et interview med The Guardian.

Rausing


Og det var med god grund, familien forsøgte at skjule sin formue.

Kidnapningsforsøg
I slutningen af 1960’erne modtog Gad Rausing ifølge The Guardian trusler på livet, og i 1985 havde tre danskere, to kvinder og en mand, med tilknytning til Blekingegade-banden, planlagt at afpresse Gad Rausing for omkring 150 millioner kroner ved at bortføre og forlange løsepenge for hans yngste søn, Jörn, der studerede i Lund.

Planen blev aldrig udført. Men siden har Jörn holdt lav profil. Efter patriarken Rubens død i 1983 overtog Hans og Gad imperiet. I 1995 købte Gad sin brors andel af Tetra Pak-virksomheden, og det forlyder, at han måtte slippe intet mindre end syv millarder dollar for den. Gad selv døde i 2000, og siden har emballageimperiet været styret af hans enke, Birgit, og deres tre børn.



49-årige Hans Kristian Rausing holdt sig derimod helt ude af firmaet. Han havde det hele, men han vidste ikke, hvad han skulle bruge det til. Presset fra familien og formuen var for stort, og han endte med at rejse væk i stedet for at følge i sin fars fodspor. Og det blev begyndelsen på endnu en byrde for Rausing-klanen.