Popstjernen Miley Cyrus har fundet kærligheden på ny efter bruddet med sin forlovede, Liam Hemsworth.

Og det er ikke med hr. hvem-som-helst, som Miley Cyrus har fundet sammen med. Hendes nye kærlighed er 21-årige Patrick Schwarzenegger, der er søn af den tidligere bodybuilder, Hollywood-stjerne og guvernør Arnold Schwarzenegger, fortæller Daily Mail.

Se de afslørende kjoler: Her overlader Rihanna og Miley Cyrus ikke meget til fantasien...

Parret kyssede åbenlyst foran alle tilskuerne til en college football kamp mellem USC Trojans og California Golden Bears, der blev spillet torsdag aften. Ingen af turtelduerne lagde skjul på, hvor glade de var for hinanden.

Miley Cyrus, der også er 21 år, holdt godt fast om sin nye kæreste og lænede sig flere gange op ad hans skulder.

USA/

Patrick Schwarzenegger, der er model og skuespiller, tog adskillige billeder af dem selv, mens de kyssede og krammede.

Miley Cyrus og hendes forlovede gennem halvandet år, Liam Hemsworth, gik fra hinanden i efteråret 2013.

Foto: Harry How
Vis mere