Er du i Villognon i Frankrig, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

En fransk skarpskytte har såret to personer, efter vedkommende ved et uheld kom til at affyre sit våben under en tale af den franske præsident Francois Hollande tirsdag.

Det oplyser en fransk embedsmand ifølge nyhedsbureauet AP.

Uheldet er sket tirsdag, mens præsident Hollande indviede en ny jernbanestrækning i den franske by Villognon i det vestlige Frankrig.

Ifølge BBC afbrød skudene præsidentens tale.

»Jeg håber ikke det er noget alvorligt. Det tror jeg ikke,« sagde præsidenten ifølge BBC, mens han holdt pause i sin tale for at sikre sig, at folk var okay.

Ifølge mediet var der dog ikke panik iblandt de tilstedeværende.

Myndighederne oplyser, at de tilskadekomne er en overtjener fra det lokale hotel og en ansat hos et selskab, der vedligeholder jernbanen. De to er blevet såret henholdsvis i anklen og i benet - de er dog ikke i livsfare, oplyser myndigheder ifølge BBC.

Opdateres...