En konservativ muslimsk ministers håndtryk til den amerikanske præsidentfrue har skabt voldsom debat på nettet.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>'Goddag og velkommen til Indonesien!'

En indonesisk ministers velkomsthilsen til den amerikanske førstedame Michelle Obama er blevet centrum for en voldsom debat på nettet. 

Toppen af den politiske elite i verdens største muslimske land var linet op for at tage imod det amerikanske præsidentpar, da de ankom på officielt besøg tirsdag.

Langt de fleste indbyggere i Indonesien praktiserer en moderat form for Islam, men Sembiring er konservativ og har tidligere erklæret, at han undgår fysisk kontakt med kvinder, som han ikke er i familie med.

Derfor undrede det mange, at han tilsyneladende begejstret rakte ud efter førstedamen, da hun hilste på velkomstkomitéen sammen med sin mand. Selv siger Sembiring nu, at håndtrykket var en fejl, og at han gav Michelle hånden, fordi han var tvunget til det. 

- Jeg forsøgte at undgå (at blive rørt) med min hånd, men fru Michelle rakte sin hånd for langt frem mod mig, (så) vi rørte hinanden, skriver ministeren til titusinder af sine læsere på Twitter. 

Det skriver flere amerikanske medier.

På tv-optagelserne fra begivenhederne, som nu ligger på Youtube, ser Tifatul Sembiring dog ud til at dele sine landsmænd begejstring for præsidentparret.

Han smilede bredt, da han rystede præsidentens hånd og rakte derefter ud efter Michelle Obama med begge hænder. Nu hævder han altså, at fru Obama tvang ham til at give hånden. 

Hans reaktion kommer efter at flere af hans landsmænd har bemærket håndtrykket og stiller spørgsmålstegn ved hans religiøse overbevisning.

Det amerikanske præsidentpar besøger i denne uge Indonesien. Et land, hvor Barack Obama tilbragte fire år af sin barndom.

Besøget er blevet set som et forsøg på at forbedre forholdet mellem USA og den muslimske verden.