»Respekter dem omkring dig, for du ved aldrig, hvad de har været igennem.«

Sådan lyder budskabet fra en mor, der fra sidelinjen har kunnet se, hvordan hendes søn er blevet mobbet og har haft det svært.

MaryAnn Parisi fra Connecticut havde i noget tid haft en mistanke om, at hendes 11-årig søn Michael blev mobbet. Forrige mandag fik hun at vide fra en af hans lærere, at mobningen var blevet værre.

Nogle af de andre elever sparkede til hans stol, kaldte ham for dum, grim. For bøjlefjæs. Det blev den sidste dråbe.

Hun satte sig derfor ved sin computer og skrev et åbent brev til sin søns mobbere - og til alle andre - for at fortælle, hvad Michael har været igennem for bare at kunne møde op i skolen hver dag.

»Måske vil det gøre en forskel at kende hans baggrund,« skriver hun i sin besked, som hun har lagt på Facebook.

»Selv de bedste børn har øjeblikke med usikkerhed og svaghed. At forklare og vise dem, hvorfor han (eller andre) er anderledes, er måske den mere positive måde at gøre det på.«

Artiklen fortsætter under opslaget.

Svær begyndelse på livet

Efter kun 26 uger i sin mors mave kom Michael til verden. Mere end tre måneder for tidligt. De næste tre måneder kæmpede han for at overleve. Shunts og blodtransfusioner blev hverdag.

Tre måneder senere forlod hans mor ham. Og MaryAnn Parisi adopterede ham.

»Jeg er ikke hans biologiske mor. Men i enhver anden henseende, er jeg hans mor,« skriver hun.

Michael lærte ikke at tale, før han var tre år. Han lærte ikke at gå før længe efter alle andre. Han fik ikke tænder, før efter sin første fødselsdag.

»Han var så meget bagud. Men han elskede. Åh, hvor han elskede. Til denne dag er hans smil det bedste i verden,« skriver MaryAnn Parisi.

Han er ikke sur på mobberne

På trods af alt det, han har været igennem, er han ikke sur på sine mobbere, forklarer hun.

»Der er ikke én person, han ikke holder af/elsker, inklusive dem der plagede ham i dag. Han tilgiver og - for at være ærlig - så glemmer han også. Der er ikke noget fordomsfuldt i ham. Jeg forsøger at være mere som ham hver dag, men klarer det sjældent,« skriver hun.

Den dag, hun skrev det åbne brev, var hendes søn netop blevet kaldt for 'bøjlefjæs' og drillet for den måde, han spiste på.

»Vidste du, at han fysisk ikke er i stand til at kontrollere maden i sin mund? Eller hvor dårlig hans hånd/øje-koordination er? De bøjler er bare et af de mange trin, han skal kæmpe sig op ad for at få tilpasset sin kæbe, der aldrig blev fuldt udviklet. Så han ikke spilder sin mad eller tygger underligt mere. Så du ikke driller ham,« skriver MaryAnn Parisi.

»Respekter dem omkring dig«

Hun slutter med at understrege, at det rigtige at gøre ikke er at kalde ham øgenavne - eller at sparke til hans stol.

»At bede ham om at sætte sig ned og holde kæft er ikke den rigtige måde. Du behøver ikke at kunne lide ham, men du skal respektere ham,« skriver MaryAnn Parisi og slutter:

»Han er en fighter, det er en lille del af hans historie. Del, lær, voks. Vigtigst af alt respekter dem omkring dig, for du ved aldrig, hvad de har været igennem.«

Efter MaryAnn Parisi lagde det åbne brev på Facebook, er det blevet delt mere end 3.200 gange. Og opbakningen og støtten har været overvældende, fortæller hun til Fox 61.

»Det er overvældende, men nødvendigt. Alle former for mobning er uacceptable, og hvis dette på nogen måde kan hjælpe, så har det gjort så meget mere end bare at tillade en vred og såret mor at rase ud.«