UKRAINE: Ruslands præsident, Vladimir Putin, Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Francois Hollande, er i en telefonsamtale torsdag blevet enige om, at der er behov for en ny våbenhvile i Ukraine, så der kan afholdes møde i kontaktgruppen for Ukraine.

I en meddelelse fra Kreml torsdag lyder det ifølge Reuters, at de tre statsledere har talt i telefon sammen og er blevet enige om, at der er behov for en ny våbenhvile i Ukraine.

Våbenhvilen skal medvirke til, at den såkaldte kontaktgruppe for Ukraine kan mødes og diskutere konflikten i landet. Kontaktgruppen består af repræsentanter for Rusland, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), Ukraine og de selvudnævnte republikker Donetsk og Luhansk.

BNB