Frivillige på den græske ø Lesbos har besteget et bjerg af efterladte redningsveste, hvis ejermænd og -kvinder er søgt videre op i Europa efter at være kommet fra Tyrkiet. Alt tyder på, at den ene million flygtninge og migranter, der kom til Europa i 2015, får følgeskab af endnu flere. Foto: Aris Messinis
Frivillige på den græske ø Lesbos har besteget et bjerg af efterladte redningsveste, hvis ejermænd og -kvinder er søgt videre op i Europa efter at være kommet fra Tyrkiet. Alt tyder på, at den ene million flygtninge og migranter, der kom til Europa i 2015, får følgeskab af endnu flere. Foto: Aris Messinis

JERUSALEM: 2016, endnu et potentielt rekordår.

Én million flygtninge og immigranter krydsede Europas grænser i 2015. De fleste af dem i små både fra Tyrkiet til Grækenland – og trods en aftale mellem EU og Tyrkiet og større bevillinger til Frontex, EUs koordinerende grænseagentur, tør ingen garantere, at 2016 bliver mindre hektisk.

Faktisk spår Europa-Kommissionen, at tre millioner flygtninge og immigranter, hvoraf den ene million allerede ankom i 2015, vil søge mod Europa inden udgangen af 2017.

AUSTRIA MIGRANTS REFUGEES CRISIS

Tysklands udviklingsminister, Gerd Müller, talte for nylig om et væsentligt højere tal, op til ti millioner over en længere periode, i et interview til Bild Am Sonntag.

Her advarer han mod et endnu større sammenbrud, hvis der i 2016 også kommer en million flygtninge og immigranter til Europa.

»Vi har brug for at få tallet skåret ned. Hvis der kommer en million lige som sidste år, kan vi ikke integrere dem længere,« siger han.

»Europa-Kommissionen har mistet en stor del af sin autoritet på grund af krisen. Beskyttelsen af de ydre grænser fungerer ikke. Schengen er brudt sammen, og en rimelig fordeling af flygtninge har ikke fundet sted,« siger han.

Fra Tyrkiet er man heller ikke sikker på, at det er muligt at stoppe folkevandringen.

»Ingen kan garantere, at antallet falder. Men jeg er sikker på, at hvis vi implementerer vores fælles plan, så vil der komme mindre pres på Tyrkiet og Europa,« sagde Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoglu, umiddelbart efter underskrivelsen af aftalen mellem Tyrkiet og EU i november 2015.

De falske syrere

Menneskesmugleren U.N. griner over de tyrkisk-europæiske spekulationer.

»Ja, der skal nok komme tre millioner flygtninge til Europa,« siger han til Berlingske.

U.N. vil kun fortælle under løfte om anonymitet. Han er en af de menneskesmuglere, der i 2015 var med til at sende tusinder af flygtninge til Grækenland via havet. Han arbejdede på Aksaray-pladsen i Istanbul, hvor Berlingske mødte ham første gang i september 2015. Her sendte han hver aften og nat flere grupper af sted med bus. Mange af dem var udstyret med falske pas, nogle var syrere, mens andre udgav sig for at være det.

U.N. er selv syrer med palæstinensisk baggrund og hoppede med på en af de små både til Grækenland i november 2015 efter at have scoret kassen på at smugle flygtninge ind i EU. Siden da har han opholdt sig i Tyskland.

U.N. er menneskesmuglerens initialer, som Berlingske bruger af hensyn til hans personlige sikkerhed. Men vi er bekendt med hans identitet og har set bevis for, at U.N. i øjeblikket er i Tyskland, hvorfra vi har været i kontakt med ham igen.

Der er to grunde til, at han ikke er i tvivl om, at flygtningestrømmen vil fortsætte. Den ene er, at krigen i Syrien ikke ser ud til at blive stoppet foreløbig. Den anden er, at det smuglernetværk i Tyrkiet, som han selv var en del af, stadig er intakt og gearet til at sende nye flygtninge af sted.

»De tyrkiske myndigheder vil ikke slå ned på smuglernetværket. De gør intet for at stoppe den forretning,« siger U.N.

Begrundelsen er ifølge menneskesmugleren, at myndighederne selv skummer fløden af de enorme summer smugleriet genererer.

»De tyrkiske myndigheder lader mafiaen udføre arbejdet, men har naturligvis selv økonomisk vinding ved at gøre det. Det er en enorm forretning,« siger U.N.

DAVOS-MEETING/RISKS

Kæmpe summer er på spil

Voksne flygtninge betaler omkring 1.200 euro, knap 9.000 kr., for at komme med en båd til Grækenland. Børn slipper med 6.000 kr. Hvis den gennemsnitlige flygtning har betalt 7.500 kr. for at komme til Europa, har menneskesmuglerne altså med et meget groft overslag haft en samlet omsætning på 7,5 milliarder kr. i 2015.

Den nylige aftale mellem EU og Tyrkiet har til mål at begrænse folkevandringen mod nord, og i stedet hjælpe flygtningene i nærområderne. Frontex har allerede udstationeret flere grænsevagter i Grækenland og bruger patruljeskibe ved de græske øer, samtidig med at man også overvejer at gøre brug af mindre droner til overvågning af smuglerruterne mellem Tyrkiet og Europa.

Ifølge tal fra IOM, International Organization for Migration, er det daglige antal af flygtninge, der forsøger at krydse havet mellem Tyrkiet og Grækenland stadig højt, til trods for at det er vinter og bølgerne er høje. Omkring 2.500 personer forsøger dagligt at sejle til Europa fra Tyrkiet, ifølge IOM.

Joel Millman, der er talsmand for IOM indrømmer, at hans egen organisation trods ekspertise og erfaring var meget overrasket over de høje tal i 2015.

»Derfor undlader jeg at nævne hypotetiske tal for 2016, men jeg ser ingen tendens til, at strømmen af flygtninge bliver stoppet i nær fremtid,« siger han.

»Smuglerne er vanskelige at bekæmpe«

Joel Millman begrunder, ligesom den syriske menneskesmugler U.N., først og fremmest sin udtalelse med, at krigen i Syrien stadig raser. Så længe, den fortsætter, vil folk flygte.

I løbet af de næsten fem års borgerkrig i Syrien har Tyrkiet officielt taget imod 2,2 millioner flygtninge. Men et ukendt antal flygtninge er ikke blevet registreret, og derfor kan tallet være meget højere. Men for at gøre det mindre attraktivt for smuglerne at sende flygtninge i højt antal ud på en meget farefuld færd, mener Joel Millman, at det er nødvendigt med en plan og et meget tæt samarbejde mellem EU og nærområderne.

»Smuglerne er vanskelige at bekæmpe,« siger Joel Millman og begrunder det med, at det næsten ikke kræver nogle midler at smugle folk over landegrænser, og at det er en lukrativ forretning.

Ekspresruterne

I løbet af 2015 blev rejsen til Europa for afghanske flygtninge forkortet dramatisk på grund af nye smuglerruter. I stedet for et halvt år er rejsen fra Afghanistan til en europæisk hovedstad som flygtning nu nede på omkring en måned.

Den kaotiske situation i Libyen betyder, at der er en bred vifte af forskellige smuglerorganisationer til at tage sig af de afrikanske flygtninge, der når frem til Libyen for at risikere sejladsen til Europa.

»Men hvis for eksempel EU-landene, udsteder arbejdsvisum til to personer pr. udvidet familie, så bliver resten i nærområdet, mens to personer på skift kan forsørge hele den udvidede familie. På den måde kommer to ud af måske 30 til EU i stedet for alle 30,« siger Joel Millman fra IOM og konkluderer:

»Alle lande ved, hvordan de skal løse problemet, men ikke alle handler.«

10UDLGREECE-EUROPE-MIGRANTS.jpg

Som en del af aftalen mellem EU og Tyrkiet er Tyrkiet nu begyndt at stramme visumreglerne for syrere, der ankommer med fly fra blandt andet Libanon og Jordan. Men det er stadig muligt at komme over grænsen mellem Syrien og Tyrkiet. Og et af problemerne med de 1,2 millioner flygtninge, der opholder sig i Libanon i øjeblikket, kan, ifølge Maria Assi fra menneskerettighedsorganisationen Beyond være, at nogle flygtninge presses til at tage på en endnu farligere tur til Europa via båd mellem Libanon og Italien.

En undersøgelse foretaget af Beyond viser, at mange flygtninge i nærområderne begynder at miste tålmodigheden efter det første år. Herefter affinder de sig enten med de kummerlige forhold, eller også forsøger de at komme videre til Europa, uanset hvor risikabel turen er.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook