Medieomtale styrer pengene til katastrofer

Kommer en katastrofe i medierne, kommer der også penge og hjælp. Men rammer den uden medieomtale, sker der sjældent ret meget.

Når en tyfon rammer Filippinerne, eller en tsunami står ind mod Indonesien og Thailand møder alverdens medier op for at rapporterer fra katastrofen og for at sætte fokus på de adskillige tusinder af ofre, der med ét for ændret livet.

Men sker katastrofen i midten af Afrika og er den mere permanent, så er der hverken kameraer, penge eller mad i særligt store mængder. Også selv om disse katastrofer er ligeså slemme - og måske endda værre. Det skriver Jyllands-Posten.

Knap 8.000 mistede livet under og i kølvandet på den voldsomme tyfon, Haiyan, i november i Filippinerne. Tusindvis af nødhjælpsarbejdere blev sendt af sted, og både fødevarer, medicin og nødhjælp nåede ofrene.

Ifølge Jyllands-Posten meddelte den øverste direktør for FNs Fødevareprogram, WFP, Ertharin Cousin, bare fem dage senere, at omkostningerne fra Syrien og Filippinerne betød færre penge til »mere usynlige og mindre mediedækkkede områder i verden«.

De tre millioner kroner, som WFP brugte på at hjælpe i filippinerne med at få mad, gjorde, at man samtidig skar ned på fødevarehjælpen til to flygtningelejre for somaliske flygtninge i Kenya med 20 procent. I alt mangler WFP mere end 200 millioner kroner for at kunne give mad og anden hjælp til somalierne, som de sidste 25 år er flygtet ud af landet uden mediernes fokus på dem.

Siden har WFP også meddelt, at den halve million internt fordrevne, der er i Den Demokratiske Republik Congo, har fået halveret fødevarerationerne.

Den nordiske direktør for WFP, Anne Poulsen, afviser, at millionerne til de filippinske tyfonofre er taget fra Afrikas hjælp. Men over for Jyllands-Posten erkender hun, at verdens mediefokus ændrer på donorernes prioriteringer.

»Det er klart, at det ændrer fokus for vores donorer - og det er dem, der bestemmer, hvor vi skal bruge vores penge. Vi er helt afhængige af, hvor regeringerne vil støtte. Det er således kun meget få regeringer, for eksempel den danske, der giver størstedelen af deres humanitære bidrag uden at gøre pengene øremærkede,« siger hun til Jyllands-Posten.